Energi Fyn advarer - Pas på svindlere
16.8.2024 16:08:12 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Opkald, mails og beskeder fra svindlere, der forsøger at bruge Energi Fyns navn til at få folk til at udlevere personfølsomme oplysninger, er desværre i voldsom vækst. Så sent som fredag blev energiselskabets kundecenter lagt ned at bekymrede kunder.

"Hej [navn] Du har et udestående hos Energi Fyn, og din strøm kan som konsekvens blive slukket, hvis dette ikke bringes i orden snarest muligt. Se regning her [link]".
Denne besked modtog mange fynboer i dag. Det gjorde selvfølgelig mange bekymrede og flere nåede desværre at klikke på linket.
-Vores Kundecenter modtog fredag omkring frokost pludselig mange opkald fra bekymrede kunder. Vi fandt hurtigt ud af, at der var blevet sendt en falsk sms ud til mange kunder og ikke-kunder, fortæller Finn Andersen, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn, der understreger, at data ikke stammer fra Energi Fyn. Svindlerne har brugt offentligtilgængelig data til at sende de falske sms'er ud.
Ikke det eneste tilfælde
Det er desværre langt fra det eneste tilfælde af svindel, hvor Energi Fyns navn er blevet misbrugt.
Energiselskabet er også blevet kontaktet af kunder, der fortæller, at Vest Energi oplyser, at de samarbejder med Energi Fyn, og man kan spare tusindvis af kroner, hvis man skifter elaftale.
-Det er på ingen måde korrekt. Vi samarbejder ikke med andre energiselskaber. Slet ikke selskaber som Vest Energi. Elmarkedet er vanskeligt at gennemskue, og derfor falder mange desværre for en umiddelbar udsigt til lavere elpriser og store årlige besparelser. Men virkeligheden er ofte en helt anden, advarer Finn Andersen.
Energi Fyn undersøger i øjeblikket, om de kan anmelde Vest Energi til Forbrugerrådet.
Vær ekstra opmærksom
Budskabet fra Energi Fyn er derfor, at man skal være ekstra opmærksom på svindel.
-Svindlerne bliver desværre mere og mere kreative. Både i forhold til at forsøge at franarre kunderne personfølsomme oplysninger. Men også når det kommer til at lokke kunder til at skifte elaftale, fortæller Finn Andersen.
-Det er derfor vigtigt, at man er meget opmærksom. For eksempel hvis nogen ringer eller skriver uventet og udgiver sig for at være fra Energi Fyn. Vi anbefaler, at man ikke klikker på mærkelige eller direkte links, udleverer sine personlige oplysninger, og at man kun overfører penge via MobilePay, hvis man er sikker på, at man overfører dem til os, siger Finn Andersen.
Hold hovedet koldt
Modtager man et opkald, en besked eller en mail, hvor du bliver bedt om at udlevere personfølsomme oplysninger, opfordrer Energi Fyn til, at du lægger på og selv ringer op til deres kundecenter og tjek, om opkaldet, beskeden eller mailen, rent faktisk er fra dem.
Det samme gælder, hvis man bliver kontaktet at selskaber, der oplyser, at de samarbejder med Energi Fyn.
-Man er altid meget velkommen til at tage fat i os, hvis man er i tvivl, om den information man har modtaget reelt er fra os og korrekt. Og på vores hjemmeside kan man altid logge ind se sine regninger og betalinger, siger Finn Andersen, og understreger:
-Svindlere vil ofte forsøge at få dig til at gøre noget i en fart, så du ikke når at tænke dig om, så hold hovedet koldt og lad dig ikke presse til noget.
Det skal du gøre, hvis det er gået galt
Der er ingen tvivl om, at det bliver vanskeligere og vanskeligere af spotte svindlere. De bliver desværre mere og mere kreative, og falske beskeder og mails kan være meget lig de beskeder og mails, der rent faktisk er fra dit energiselskab.
Er det gået galt, og er du kommet til at videregive oplysninger, kan du på borger.dk lave et kreditvarsel, så der ikke kan optages lån i dit navn uden MitID. Det kan du også gøre på bagkant.
Hvis du har tastet dit brugernavn til MitID, skal du sørge for at skifte det hurtigst muligt.
Kontakter
Finn AndersenKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 24 66 60 40fian@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Din elbil kan koste dig over fem gange mere end nødvendigt2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En elbilist med et gennemsnitligt kørselsbehov kan nøjes med en årlig ladeudgift på under 1.000 kr. Men uden fokus på elpriserne kan regningen ende på mere end 5.000 kr. om året.
I august har tidspunktet været vigtigere end forbruget31.8.2026 14:45:25 CEST | Pressemeddelelse
For elforbrugere har august været den dyreste måned siden energikrisen i 2022, men tallene viser også noget andet. Forskellen mellem dagens billige og dyre timer har været stor, så det har for alvor givet mening at holde øje med udsving og flytte forbruget.
220.000 fynboer kan nu stille op til Energi Fyns repræsentantskab24.8.2026 08:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner opstillingen til Energi Fyns repræsentantskabsvalg. Der skal vælges 97 medlemmer, som de næste fire år skal være med til at sætte retningen for et af Danmarks største andelsejede energiselskaber.
Advarsel til tidligere kunder hos Velkommen-selskaberne28.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn advarer nu nye kunder hos Energi Fyn og Gasel om at være opmærksomme på, at de ikke bliver flyttet uden samtykke til Energidrift. Det drejer sig om tidligere elkunder hos Velkommen-selskaberne.
Data afslører fejl i gadelyset, før borgerne gør6.7.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn har taget et nyt skridt mod smartere drift af gadelys. Odense Kommune og Nordfyns Kommune er de første til at tage løsningen i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum