Renoveringen af Sognefogedvænget sat i gang

Del

Torsdag den 15. august gik spaden i jorden i Sognefogedvænget i Rødby, og den omfattende renovering af boligområdet er dermed sat i gang. Det forventes, at de første beboere kan flytte ind til december. 

Næstformand i Boligselskabet Sognefogedvænget og formand for byggeudvalget i boligselskabet Annette Bredtved Hansen tager sammen med borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen det første spadestik til renoveringen af Sognefogedvænget i Rødby. Foto: Boligkontoret Danmark

”Det er fantastisk, at vi nu endelig, efter en proces, der har taget 12 år, er i gang med renoveringen af boligerne. Vi har ventet længe på denne dag,” siger næstformand i Boligselskabet Sognefogedvænget og formand for byggeudvalget i boligselskabet Annette Bredtved Hansen.

Sammen med borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen kunne hun tage det symbolske første spadestik til renoveringen, der betyder, at de 84 nuværende boliger bliver revet ned til sokkel. Når projektet er færdig, står der 41 rækkehuse klar til indflytning. Alle boliger er energioptimeret og vil blive i et plan med øget tilgængelighed og dermed attraktive for både nuværende men også nye beboere.

Vigtigt for udviklingen af området 

Det er vigtigt for både beboerne, lokalområdet og kommunen, at renoveringen endelig bliver en realitet, understregede Holger Schou Rasmussen i sin tale.

”Renoveringen af Sognefogedvænget bidrager til det store strategiske arbejde og udvikling i Lolland Kommune og Femern Bælt-regionen og skal være med til at sikre øget tilflytning og bosætning på Lolland,” lød det fra borgmesteren, der også pegede på det positive faktum, at der i materialevalget er taget miljømæssige hensyn samtidig med at huslejen er betalelig.

”Renoveringen er afgørende for at give Sognefogedvænget en ny start, og vi ser frem til at være med til at sikre tilflytning til området og kunne tilbyde attraktive almene boliger til den nuværende lokalbefolkning,” siger Kim Johansen, der er regionsdirektør for Vest i Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligselskabet Sognefogedvænget.

Boligkontoret Danmark er byggeforretningsfører på projektet, og Friis Andersen arkitekter er bygherrerrådgiver. Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S er totalentreprenør.

Det forventes, at de første beboere kan flytte ind i de totalrenoverede boliger ved årsskiftet 2024/25.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Første spadestik til renoveringen af Sognefogedvænget i Rødby blev taget torsdag den 15. august. Foto Boligkontoret Danmark
Første spadestik til renoveringen af Sognefogedvænget i Rødby blev taget torsdag den 15. august. Foto Boligkontoret Danmark
Download
Borgmester Holger Schou Rasmussen holder tale ved første spadestik til renoveringen af Sognefogedvænget i Rødby torsdag den 15. august. Foto Boligkontoret Danmark

Boligselskabet Sognefogedvænget er et almennyt boligselskab beliggende i Rødbyhavn.

Boligselskabet administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Boligselskabet Sognefogedvænget

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligselskabet Sognefogedvænget

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye