Sølvskat fra vikingetiden fundet nord for Aarhus
19.8.2024 08:26:28 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
En ung arkæologistuderende fra Aarhus Universitet har fundet en spektakulær sølvskat med tråde til både Rusland, Ukraine og De Britiske Øer. Fundet understreger Aarhus’ position som et internationalt knudepunkt i vikingetiden.

Den 22-årige arkæologistuderende Gustav Bruunsgaard blev glædeligt overrasket, da han i foråret gik med metaldetektor ved Elsted nord for Aarhus. Pludselig bippede hans metaldetektor højt, han greb en lille medbragt spade og fandt en armring i sølv. Få dage efter kom han tilbage til fundstedet og fandt yderligere seks armringe. Sølvskatten er nu blevet vurderet af danske og internationale eksperter, som konkluderer, at den stammer fra vikingetiden.
Sølv var vikingetidens værdimåler. De i alt syv armringe, som Gustav har fundet, har en samlet vægt på mere end et halvt kilo. Armringe som disse var tilpasset et fælles vægtsystem, så man let kunne se de enkelte ringes værdi. Det fungerede som et betalings- og transaktionsmiddel, ligesom de demonstrerede ejerens økonomiske formåen.
Arkæologiske eksperter vurderer, at ringene repræsenterer en betydelig værdi. De er blevet dateret til 800-årene, det vil sige den tidlige vikingetid kort tid efter grundlæggelsen af vikingetidens Aarhus – Aros. Ringene menes at være produceret i Sydskandinavien, formentlig Danmark.
Den ene oprullede ring er af en type, der oprindeligt kom fra Rusland eller Ukraine, som siden er blevet efterlignet i Norden. De tre båndformede, stemplede ringe er af en sydskandinavisk type, der gav inspiration til armringe i Irland, hvor de blev meget almindelige. De tre glatte armringe er sjældne, men kendes fra Skandinavien og England.
“Elstedgårdskatten er et fantastisk interessant fund fra vikingetiden, som forbinder Aarhus med Rusland og Ukraine i øst og de britiske øer i vest. På den måde understreger fundet, hvordan Aarhus var et centralt knudepunkt i vikingernes verden, som gik helt fra Nordatlanten til Asien,” fortæller Kasper H. Andersen, ph.d. og historiker på Moesgaard Museum.
Sølvskatten kan opleves på Moesgaard Museum.
Fakta:
-
Ringene er blevet fundet på en mark ved Elsted, hvor der tidligere er fundet spor efter bebyggelse fra vikingetiden.
-
Elstedgårdskatten er et såkaldt Danefæ, som efter en udstillingsperiode på Moesgaard Museum, vil blive overdraget til Nationalmuseet.
-
Kontakt: Naja Kjærgård Laursen, presseansvarlig Moesgaard Museum, 20447936/nkl@moesgaardmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Naja Kjærgård LaursenPresseansvarlig
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkBilleder





Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum