Kim Graugaard afløses efter OK25 af Søren Kryhlmand
Efter overenskomstforhandlingerne i foråret 2025 overlader Dansk Industris viceadm. direktør Kim Graugaard sit direktionsområde til Søren Kryhlmand, der i dag er departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Kryhlmand tiltræder i efteråret 2024 for at sikre den mest optimale transition.
Efter mere end 30 år i Dansk Industri (DI) har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension. Derfor forlader han DI i 2025, når næste års overenskomstforhandlinger er vel afsluttet.
Ny DI-direktør bliver 46-årige Søren Kryhlmand, som kommer fra en stilling som departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Kryhlmand tiltræder 1. november 2024, og han overtager Kim Graugaards direktionsområde, når det sidste punktum i OK25 er sat.
- For at sikre den mest optimale transition og kontinuitet omkring de relevante ansvarsområder, er jeg glad for, at vi i fællesskab er lykkedes med at prioritere en god overlevering, så Søren Kryhlmand fra efteråret får afgørende indsigt i dansk erhvervsliv og de vigtige overenskomstforhandlinger, inden han overtager ansvaret i foråret 2025. Det giver ham og os de bedste forudsætninger for at styrke DI’s arbejde videre i fremtiden, siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.
OK25 bliver den niende overenskomstforhandlingsrunde for Kim Graugaard.
- Det er den størst tænkelige fornøjelse og ære at dedikere mit arbejdsliv til at rådgive DI’s medlemsvirksomheder og styrke den enestående danske model i samarbejde med de mest dedikerede kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er jeg også glad for at få muligheden for på én og samme tid at gøre arbejdet omkring OK25 færdigt og simultant give stafetten ordentligt videre til min afløser, som jeg ønsker et stort tillykke, siger Kim Graugaard.
Om den kommende DI-direktør udtaler Lars Sandahl Sørensen:
- Ingen er bedre fagligt eller ledelsesmæssigt rustet til at tage over fra Kim Graugaard end Søren Kryhlmand. Han kommer med et unikt og bredt kendskab til beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedets parter og trepartsaftaler, ligesom han har været afgørende for udarbejdelsen og implementeringen af signifikante reformer. Jeg er sikker på, at Søren bliver værdifuld for både dansk erhvervsliv og den danske model, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Søren Kryhlmand glæder sig til de kommende nye udfordringer:
- Jeg ser rigtig meget frem til at begynde i Dansk Industri. Jeg har igennem mange år haft et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og jeg kender DI som en fantastisk arbejdsplads med dygtige medarbejdere, stærke medlemsvirksomheder og dyb samfundsforankring. Derfor glæder jeg mig til at yde mit bidrag til, at Danmarks gode og stærke virksomheder får de bedste rammevilkår, så de også i usikre tider kan sikre fremtidens vækst og arbejdspladser. Det er med en vis ærefrygt at tage over efter Kim Graugaard, der i mange år har været en institution i Dansk Industri, og derfor er jeg glad for, at der er en overgangsfase sammen med Kim, siger Søren Kryhlmand.
Kim Graugaard har i årtier beskæftiget sig indgående med særligt arbejdsmarkeds- og personalejuridiske forhold samt uddannelsespolitik, og udover overenskomstforhandlinger har han været involveret i et utal af trepartsforhandlinger på vegne af DI.
- Kim Graugaard er slet og ret indbegrebet af den danske model, og han har i årevis været en central part af Dansk Industri og det danske arbejdsmarked. Kims evne til altid at insistere på løsninger gennem stærkt samarbejde har bidraget til en perlerække af gode aftaler gennem årerne, som har sikret vished, tryghed og et solidt fundament under både danske lønmodtagere og virksomheder. Personligt sætter jeg også stor pris på, at man altid kan regne med Kim. Et ord er et ord, og en aftale er en aftale. Blandt andet derfor nyder Kim stor tillid, ligesom han er garant for høj faglighed, grundighed og ordentlighed, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Fakta:
Søren Kryhlmand har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet siden marts 2020.
Han har tidligere bl.a. været direktør i Arbejdstilsynet.
Han er født i 1978 i Aabenraa og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nyt DI-udspil gør EU til en vinderregion20.12.2024 10:01:13 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kommer EU-Kommissionens nye industripolitik i forkøbet og viser i et nyt udspil vejen til, hvordan EU kan blive en vinderregion. Samtidig advarer organisationen mod fælles EU-gæld, der sender regningen videre til kommende generationer.
DI: Kandidatreform på vej i den rigtige retning19.12.2024 16:28:42 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale viser, at partierne bag kandidatreformen har lyttet til erhvervslivets bekymringer. Der sikres nu bedre og mere attraktive erhvervskandidatuddannelser, lyder det fra DI.
Invitation: Overenskomstforhandlingerne begynder den 6. januar18.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få dage inde i det nye år begynder forhandlingerne om nye overenskomster på det private område. CO-industri og Dansk Industri tager hul på forhandlingerne på industriens område mandag den 6. januar 2025.
Dansk Industri samler toppen af life science i nyt branchefællesskab13.12.2024 10:49:55 CET | Pressemeddelelse
Et stærkt hold af topchefer fra hele life science og sundhedsindustrien, såsom Demant, Novo Nordisk, Lundbeck, Ambu, Coloplast, Systematic og Trifork, slår nu pjalterne sammen og stiller sig i spidsen for det nystiftede branchefællesskab DI Life Science.
DI: Erhvervslivet skal bidrage til et stærkere beredskab12.12.2024 08:02:04 CET | Pressemeddelelse
Et stærkere dansk kriseberedskab kræver et langt tættere samarbejde med erhvervslivet. Det mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, som i dag præsenterer et politisk udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne kan ruste det danske beredskab til fremtidige kriser med hjælp fra landets virksomheder. Udspillet bygger bl.a. på erfaringerne fra Covid-19 – de gode erfaringer, såvel som de dårlige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum