Kreativ kampagne: Tønder Kommune sender fuldtidsrygere på pension takket være ”jobannoncer”

Tønder Kommune sætter igen skub i rygestopkurser med succesfuld kampagne
I foråret lancerede Tønder Kommune en ny og anderledes "jobannonce," som har vist sig at være en stor succes. Kommunen søgte ikke nye medarbejdere, men derimod omstillingsparate fuldtidsrygere, der ønskede at gå på deltid eller pension. Kampagnen har markant øget tilmeldingen til rygestopforløb.
Stor fremgang i rygestoptilmeldinger
Fra uge 8 til uge 17 i 2024 kørte første del af kampagnen "Fuldtidsryger" med stor succes. Flere borgere, der ikke tidligere kendte til det gratis rygestoptilbud, blev opmærksomme på muligheden. Kampagnen resulterede i en imponerende stigning af rygstopdeltagere. Tilmeldingerne til kommunens rygestopforløb steg med 66,7 % i første halvår af 2024 sammenlignet med samme periode året før. Derudover steg antallet af selvhenvendelser til rygestoptilbuddet med hele 311 %, fra 9 personer til 37.
Formanden for Sundhedsudvalget, Anette Abildgaard Larsen, udtrykker sin begejstring:
"Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at kampagnen er lykkedes med at få flere deltagere på vores rygestopforløb, hvilket var målet. For os er det vigtigt, at borgerne i Tønder Kommune ved, at der er gratis og professionel hjælp til at stoppe med at ryge, og det budskab er vi heldigvis lykkedes med at komme ud med."
Flere borgere bliver overrasket over, hvor stor betydning det har at være sammen med andre om rygestoppet. Helle Nielsen, deltager på rygestophold, siger: ”At være på hold med andre er motiverende og har fået mig godt fra start med mit rygestop”.
Tønder Kommune søger snart fuldtidsrygere igen
Den 30. august skydes anden del af kampagnen i gang. Borgerne vil igen blive mødt med de kreative "jobannoncer" både på plakater og sociale medier med det klare budskab: "Vi søger fuldtidsrygere, der ønsker deltid eller drømmer om at gå på pension."
Tilbud til alle i Tønder Kommune
Rygestopforløbene afholdes på forskellige steder og tidspunkter i kommunen, og de er gratis for alle Tønder Kommunes borgere. For dem, der står uden for arbejdsmarkedet, er der tilskud til rygestopmedicin, og alle deltagere får tilbudt NADA (øreakupunktur) som hjælp til at håndtere abstinenser.
For mere information, besøg www.fuldtidsryger.dk.
Kontakter
Winnie Holm LorenzenSundhedskonsulentSundhed, Tønder Kommune
Tlf:74 92 92 92Tlf:24 95 88 32wihlo@toender.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Trafiksikkerheden er på rette vej i Tønder Kommune12.9.2025 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken ligger under kommunens målsætning, men især landevejene kræver fortsat fokus.
Tønder i top: Hjemmehjælpen scorer næsthøjest i landet8.9.2025 15:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Når borgerne i Tønder Kommune får besøg af hjemmeplejen, er de mere tilfredse end hjemmehjælpsmodtagere i de fleste andre kommuner i Danmark. Det viser den første landsdækkende undersøgelse af brugernes tilfredshed med hjemmehjælp, hvor Tønder Kommune indtager en klar andenplads.
Erhvervsvenlighed: Tønder Kommune går frem og tilbage4.9.2025 13:17:36 CEST | Pressemeddelelse
DI’s erhvervsundersøgelse sender Tønder syv pladser ned, men placerer kommunen som nr. 1 i konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur.
Bredt budgetforlig for 2026: Fokus på ansvarlighed, velfærd og udvikling3.9.2025 21:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 3. september 2025 har alle partier i Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse indgået aftale om budget 2026 samt overslagsårene 2027–2029. Aftalen tager afsæt i en økonomisk sund og velkonsolideret kommune og viser et stærkt sammenhold omkring et budget, hvor der både er plads til ansvarlig økonomistyring og investeringer, som styrker den borgernære velfærd og den fortsatte udvikling i Tønder Kommune. Kommunalbestyrelsen har især lagt vægt på at prioritere de områder, der er tættest på borgerne.
Tønder Kommune sætter ind ved overkørsler uden bomme28.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye advarselsskilte og rumlestriber skal øge sikkerheden og mindske risikoen for ulykker ved jernbaneoverkørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum