Nyt samarbejde skal løfte morgendagens generation af musikskabere ind på den etablerede scene
15.8.2024 14:24:08 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Når Kulturværftet den 23. august blænder op for flerdobbelt koncert i Kulturhavn Kronborg med nogle af Danmarks største artister inden for hiphop, pop og r’n’b, bliver den stjernespækkede aften samtidig platform for nogle af de opkommende talenter på den danske musikscene. Ambitionen om at give morgendagens musikkometer en scene og mulighed, der rækker ud både i Danmark og Sverige bliver levendegjort af tildeling til Kulturværftets talentudviklingsplatform fra Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling (CRU) på 500.000 kr.

Kuto Club er navnet på et nyt koncertformat på Kulturværftet, som over en flerårig periode bliver platform for det spirende vækstlag for nye up and coming bands. Side om side med dansk musikscenes stjerner præsenteres frisk nyt talent som Aggi, Annika og Amna Naseer. Navne, som man måske ikke endnu er ’på fornavn’ med, men som i fremtiden med stor sandsynlighed bliver fast inventar på danskerens playlister.
”Vi er super stolte over den stærke opbakning fra Region Hovedstaden, som giver os som regionalt spillested og platform for musikalsk talentudvikling mulighed for at bakke op om opkommende talent. Målet er at styrke deres mulighed for at nå et større publikum helt ind i det svenske. Med Region Hovedstadens opbakning vil det i år samt de kommende år være muligt at præsentere nyt talent gennem samarbejdet og dermed løfte en ny generation af musikskabere ind på den etablerede scene,” udtaler Dorte Hartman, projektleder på Kulturværftets talentudviklingsplatform.
Første koncertbegivenhed, hvor man kan opleve morgendagens nye artister, er den 23. august i Kulturhavn Kronborg i Helsingør, hvor Aggi, Annika og Amna Naseer deler program med nogle af dansk musiks absolutte giganter pt. Tessa, Benny Jamz, Noah Carter, Carl Knast og Thor Farlow.
FAKTABOKSE
Region Hovedstaden
Som led i realisering af den Regionale Udviklingsstrategi investerer Region Hovedstaden hvert år i udviklingsprojekter og initiativer, der kan være med til sætte fremtidens rammer for et sundt og godt liv i Region Hovedstaden, herunder projekter med sigte på uddannelse og kulturelt samarbejde.
Om KUTO Club
Hvis man krydser natklub med koncertformatet og med tanke på gæsterne og festen, så har man KUTO CLUB - et nyt format udviklet på Kulturværftet og målrettet gæster i alderen 15-25 år. Programmet, som præsenteres i KUTO CLUB, varierer fra intime koncertoplevelser til de helt store musikalske brag som på havnefronten fredag den 23. august. Fællesnævneren for det program, som løber hele året, er at man i KUTO CLUB kommer til at opleve tidens musik blandet med visuelle greb og en fed fest.
Kulturværftet Regionalt Spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. KUTO Club er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Koncerten 23. august - tid, sted og billetter
Tid: Fredag den 23. august, kl. 17.30 – 23.30. Pladsen åbner kl. 17.30.
Sted: Havnefronten ved Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør, billetter: Kan købes til 195 kr. på kuto.dk.
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Unge åbner ny ’lejlighed’ i byens gamle kulturhus20.4.2026 15:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj åbner Kulturværftet i Helsingør dørene til Lejligheden – et nyt rum på Toldkammeret til unge skabt af unge. Her er målet at give unge endnu større ejerskab og indflydelse på Kulturværftets lokaler, indhold og retning. Åbningen markeres med en housewarming og snoreklip, men Lejligheden er mere end en enkelt begivenhed. Den er kulminationen på flere års arbejde med at invitere unge helt ind i maskinrummet og lade dem være aktive medskabere i kulturhuset.
Silke. Sukker. Sand - Nyt musikdramatisk værk om råstoffer, kolonihistorie og global handel får premiere i Helsingør9.4.2026 09:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand får premiere i Helsingør den 30. juli. Forestillingen er skabt og instrueret af Marie Dahl og er den første forestilling fra det nye kompagni Marie Dahl Assembly, etableret efter hendes mangeårige samarbejde med Kirsten Dehlholm som medskaber og instruktør på Hotel Pro Forma. Marie Dahl Assembly viderefører erfaringer fra Hotel Pro Formas nyskabende, tværæstetiske scenekunst af høj kvalitet, og bringer det i nye retninger. Silke. Sukker. Sand tager udgangspunkt i de tre materialers rolle gennem historien i verdenshandel, kolonihistorie og nutidens globale økonomi og geopolitik.
Spisekammeret i Toldkammeret søger sin næste kaptajn – er det dig?8.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet åbner nu for muligheden for at blive ny forpagter af Spisekammeret – caféen i Toldkammeret og varmt samlingspunkt for både gæster, kreative miljøer og byens mange fællesskaber. Efter tre år med Mads Hjalager ved roret er tiden kommet til at give nøglerne videre til den næste, der vil være med til at forme caféens fremtid.
Silke. Sukker. Sand - Nyt vokalværk med global puls og historisk efterklang får premiere i Helsingør7.4.2026 12:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand har premiere på Kulturværftet i Helsingør den 30. juli 2026. Det nye musikdramatiske værk dykker ned i de råstoffer, der har formet både verdenshistorien og vores vaner. Forestillingen er skabt af Marie Dahl Assembly og præsenteres i samarbejde med Kulturværftet og Helsingør Teater som en del af Passage Festival i forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum.
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum