Sidste chance for at se elefanterne
Den kommende weekend er det sidste chance for at se de 30 elefantkunstværker i Aarhus, som har trukket nysgerrige blikke til sig hele sommeren. Om kort tid bliver elefanterne samlet til et brag af en farvelweekend og efterfølgende auktion. Men du kan nå at se dem i weekenden.

Fra Mindeparken til Aarhus Øje, fra Ceres Park til Museum Ovartaci. Der er elefanter overalt i Aarhus lige nu, og det er der til og med den 22. august. Så hvis du ikke har set alle de 30 kunstværker, har du chancen lidt endnu.
Lad os tale om det
Overalt i Aarhus gemmer der sig flotte elefantskulpturer designet af danske og internationale kunstnere. Og hvorfor lige elefanter? Psykisk sygdom er elefanten i rummet. Det er noget, som mange mennesker stadig ikke taler om. Når man ikke taler om det, bliver det den usynlige sygdom, som man måske ikke får behandlet, før det er for sent. Med eventet vil Psykiatrifonden starte en vigtig samtale og skabe en hyggelig, sjov og overraskende begivenhed for hele familien, som desuden støtter Psykiatrifondens arbejde.
Fra Kvium til Mormor
I samarbejde med Aarhus Kommune og den engelske organisation Wild in Art har Psykiatrifonden skabt eventet med de 30 store elefantskulpturer. De er dekoreret af en lang række spændende kunstnere fra både ind- og udland. Fra Kvium til Mormor, fra Some Other Waves og Hans Krull over Phuc Van Dang til Line Holtegaard.
Hele byens event
Allerede fra åbningsdagen med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Mary tog byen elefanterne til sig, dels ved fremmødet ved Aarhus Øje, dels på de sociale medier, hvor mange delte billeder af elefanterne. På den måde kom ”elefanten” frem i lyset. Eventet har desuden trukket mange ud på gå ture rundt om i byen, så på den måde har elefanterne gavnet byen både fysisk og mentalt.
Fra samarbejdets partners side er der ros til Find elefanten - oplev Aarhus: ”Vi er meget glade for, at vi sammen med andre lokale kræfter har kunnet bringe dette event til byen, hvor vi i fællesskab har kunnet skabe opmærksomhed om et ellers svært emne. Vi håber, at vi fremover fortsat får lov til at se elefanterne rundt om i byen og vi dermed bliver husket på det vigtige formål”, siger Nicolai Hommelhoff fra Aarhus Øje.
Hent app’en og find elefanterne
Den 19. juni 2024 blev elefanterne sluppet fri alle mulige steder i Aarhus og har stået der hele sommeren. Mange tusind mennesker har set dem, fotograferet dem, markeret i app’en, at de har set dem, gået på jagt efter flere. Og i den kommende weekend kan man stadig nå at finde elefanterne. Hent en Find elefanten-app og et kort og få en hyggelig og smuk tur gennem byen og måske også en snak om elefanten i rummet?
Vil du have din egen elefant?
I weekenden 6. – 8. september er alle elefanterne samlet til en stor udstilling, en farvestrålende farvelweekend. Det hele kulminerer med en velgørenhedsauktion, hvor både private og virksomheder kan byde på elefanterne. Det bliver på Herman’s i Tivoli Friheden sammen med Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 10. september. Overskuddet går til at hjælpe de mange, der bliver ramt af psykisk sygdom, fx ved at styrke Psykiatrifondens Rådgivning.
Læs meget mere her: https://findelefanten.dk/
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden giver ro på Roskilde Festival27.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Det overvældende sansebombardement på Roskilde Festival kan tage pusten fra de fleste. Onsdag, torsdag, fredag og lørdag – fra den 2. til og med den 5. juli – er Psykiatrifondens rådgivere på arbejde på Roskilde Festival 2025. Hver dag kan festivaldeltagere få en snak med en rådgiver mellem kl. 16 og 02.30. Få rådgivningsleder Liza Johnsons bedste råd til dig, der skal på festival i år.
Så kom trivselsmålingen - der er bare ét problem: Den siger intet om elevers trivsel27.5.2025 16:45:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Undervisningsministeriet årets nationale trivselsmålinger fra folkeskolen. Det burde være en vigtig dag – en temperaturmåling på, hvordan vores børn og unge faktisk har det. Og udviklingen er stabil: 3,6 på en skala fra 1 til 5 for tredje år i træk. Problemet er bare, at målingen ikke fortæller os det, vi vil vide: Hvordan eleverne egentlig trives psykisk. Derfor foreslår Psykiatrifonden at måle med en anden, valideret og anerkendt metode.
Psykiatrifonden: Danmarks første psykiatriplan er et gennembrud og en sejr for alle danskere19.5.2025 14:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med alvorlig psykisk sygdom står forrest i den psykiatriplan, politikerne præsenterede i dag. Psykiatrifonden kalder planen for et gennembrud og en sejr for alle danskere. “Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri”, siger direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden er til gengæld meget kritisk over for, at politikerne med åbne øjne indfører mere tvang.
Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn2.5.2025 08:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål8.4.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Næste etape af 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen præsenterede i dag, er lovende og fortjener ros og anerkendelse, mener Psykiatrifonden. ”Men vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum