Rejsegilde på nyt produktionskøkken
16.8.2024 12:05:57 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Ældre- og Aktivitetsudvalg inviterede i dag, fredag den 16. august, til rejsegilde på Madservice Viborgs nye produktionskøkken.

Det var en glad leder af Madservice Viborg, Ellen Lyngsø, der bød velkommen til rejsegildet på det nye, store produktionskøkken, som hun og hendes medarbejdere glæder sig til at tage i brug til næste sommer.
Johannes Vesterby, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, der sidste år tog første spadestik til byggeriet, omtalte i sin tale det nye køkken som et fremtidssikret køkken. Det betyder, at køkkenet har kapacitet til at øge produktionen efterhånden, som antallet af ældre i Viborg Kommune med behov for hjælp til mad stiger.
Når produktionskøkkenet står færdigt til næste år, vil det leve op til nutidens krav til bæredygtigt byggeri. Men det vil også opfylde en stor del af de mange ansattes ønsker og krav. Medarbejderne, der hver dag skal lave mad i køkkenet, har nemlig også haft indflydelse på byggeriet, så de får de bedste rammer på deres nye arbejdsplads.
Det nye køkken afløser et 55 år gammelt produktionskøkken, der blev bygget til at lave mad til ca. 600 borgere. I dag er tallet steget til 1.200, så rigtig mange glæder sig til at flytte gryder, potter og pander ind på Petersmindevej 15 i det nye år.
Rejsegildet sluttede helt traditionelt med røde pølser, brød og sodavand.
Fakta
Nuværende produktionskøkken
- Blichergården, N.F.S. Grundtvigs Vej 13, 8800 Viborg
- Opført i 1970 og renoveret i 1999
- Størrelse: 760 m2
- Oprindelig kapacitet: Producere mad til 600 borgere pr. dag
- I dag produceres der mad til 1.200 borgere pr. dag.
Det nye produktionskøkken
- Petersmindevej 15, 8800 Viborg
- Byrådet besluttede i forbindelse med budgettet for 2022-2025 finde midler til nyt køkken
- Der er samlet afsat 49,5 mio. kr. til projektet
- Størrelse: 1.225 m2
- Kapacitet: Producerer mad til op til 2.000 borgere pr. dag
- Forventet færdigt i 2025.
Nøgleord
Kontakter
Johannes VesterbyFormand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkEllen LyngsøLeder af Madservice Viborg
Tlf:87 87 68 01Billeder



Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
Retterne i Viborg søger nye lægdommere i Viborg Kommune7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere i Viborg Kommune mellem 18 og 75 år kan søge om at komme på listen over lægdommere for årene 2028-2031.
Vejarbejde i Viborg tærer på tålmodigheden - men der er en mening med det7.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Vejarbejderne er nødvendige for blandt andet at vedligeholde kloakker og veje og skabe bedre forhold for cyklister og bilister. Men i øjeblikket påvirker de trafikken i Viborg, og sådan vil det være i perioder over det næste halve års tid.
Paradepladsen omdannes til festivalplads for hele familien under VAF3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s Børste, Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og en masse gratis aktiviteter rykker ind på Paradepladsen, når VAF Land inviterer hele familien ind i animationens verden under Viborg Animation Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum