Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.
Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.
I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.
Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.
Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.
Nye forståelser af skibssætningerne
Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:
”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.
”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”
Viden i konstant forandring
Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:
”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.
Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.
Datoer i foredragsrækken:
De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:
Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU
Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet
Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties
Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU
Fakta om Viking Dynasties
Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.
Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.
Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket "Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text".
Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.
Kontakter
Julie NielsenArkæologisk chefROMU
Tlf:46 31 65 20julien@romu.dkMaja KvammLejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder




Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum