Flere boliger i Humlebæk og Kokkedal kan få fjernvarme
Med to nye, store projekter kan næsten 1.400 boliger i Kokkedal og Humlebæk se frem til fjernvarme fra Norfors

En række boligområder i Humlebæk og Kokkedal er nu blevet godkendt som fjernvarmeområder. Det betyder, at Norfors inden længe kan tilbyde beboerne i områderne at få fjernvarme. Hvis alle aftaler falder på plads som planlagt, kan gravearbejdet gå i gang næste år.
”Mere fjernvarme og mindre gas er et af de vigtigste skridt i den grønne omstilling i Danmark. Derfor er det utroligt positivt, at Norfors nu har disse nye projekter klar, så mange flere boliger i vores kommune fremover kan få fjernvarme i stedet for deres gas- eller oliefyr,” siger Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, som godkendte Norfors' nye projekter på sit møde den 13. august.
Projekternes økonomi - og dermed også realisering - er afhængig af, at mindst 75 pct. af boligerne i de pågældende områder vælger at tilslutte sig fjernvarme.
Fjernvarmen kommer i første omgang fra afbrænding af affald, biomasse og flis. Men Norfors arbejder samtidig på at etablere geotermi og store varmepumper, så varmen i fjernvarmerørene bliver endnu grønnere.
På kortene (bilag) kan man se hvilke områder i Kokkedal og Humlebæk, som er omfattet.
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum