Handleplan skal løse problemer på kommunalt botilbud
15.8.2024 11:45:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Efter omfattende undersøgelser af forholdene på det kommunale botilbud Aage Holms Vej har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune tilsluttet sig en handleplan, der skal rette op på en række problemer på botilbuddet. Handleplanen blev drøftet på et møde tirsdag og indebærer blandt andet forbedret samarbejde med pårørende, bedre arbejdstidsplanlægning og nedlæggelse af botilbuddets skærmede afsnit.

En rapport fra Socialtilsyn Øst, et påbud fra Arbejdstilsynet og en ekstern afdækning blandt medarbejdere og pårørende har peget på væsentlige problemer på botilbuddet i forhold til ledelse, kommunikation og arbejdsmiljø. Konkret har det givet sig til udtryk i uklare og modstridende krav til personalet, udfordringer i samarbejdet med de pårørende samt problemer med dele af den faglige indsats.
- Med de grundige afdækninger kan vi desværre klart konstatere, at der er en række store problemer på Aage Holms Vej, og at det påvirker beboere, pårørende og medarbejdere negativt. Med den handleplan vi har behandlet tirsdag, tager vi et stort og nødvendigt skridt mod at rette op på situationen, udtaler udvalgsformand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Claus Mørkbak Højrup.
-Vi er fast besluttede på at løse problemerne og dermed skabe bedre vilkår for både beboere, pårørende og medarbejdere, og vi vil følge situationen tæt, tilføjer han.
- Der har været og er særlige problemer med det skærmede afsnit på botilbuddet, og derfor har vi besluttet at nedlægge afsnittet, siger udvalgsformanden.
- Vi har fra politisk side også en klar forventning om, at Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen træffer de nødvendige beslutninger for så vidt angår den fremtidige ledelse af Aage Holms Vej, slutter Claus Mørkbak Højrup.
Handleplanen indebærer blandt andet tiltag til forbedret samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og bedre samarbejde med de pårørende - herunder oprettelse af et beboer-/pårørenderåd. Der vil blive iværksat tiltag for at sikre en bedre planlægning af arbejdstiden, og tilbuddets skærmede afsnit vil blive nedlagt.
Handleplanen ligger i forlængelse af en række tiltag, som allerede er igangsat på botilbuddet. Medarbejdere og ledelse på botilbuddet vil i de kommende måneder være tæt involveret i implementeringen af handleplanen.
Der vil være en tæt opfølgning på arbejdet, og der vil herunder blive gennemført en ny undersøgelse blandt både pårørende og medarbejdere for at vurdere effekten af de iværksatte tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Claus Mørkbak HøjrupUdvalgsformand Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget
Tlf:30 54 76 43Mikkel GrimmeshaveDirektør, Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen
Tlf:41 22 30 15Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum