PostNord skifter plastikklappere ud med papklappere til Danmarks største etapeløb
15.8.2024 07:30:46 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
Hvert år heppes rytterne højlydt afsted med omkring 15.000 klappehænder i genanvendeligt plast. Men som noget helt nyt i år er disse udskiftet med klappevifter i genanvendeligt pap.

Omkring en halv million danskere forventes at stå klar på sidelinjen, når 133 cykelryttere kører landet rundt i den 34. udgave af Danmarks største etapeløb ’PostNord Danmark Rundt’.
- De små forandringer tæller også i det store klimaregnestykke. Hos PostNord arbejder vi hele tiden på at tænke i nye og grønnere alternativer, og vi er sikre på, at danskernes opbakning til rytterne vil føles mindst lige så motiverende med pap som med plastik, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef hos PostNord Danmark.
Klappevifterne samles ind løbende og kan sorteres som papiraffald i skraldevogne – medmindre tilskuerne vil have dem med videre eller med hjem.
Holdbart materiale skal opfordre til genbrug
Til PostNord Danmark Rundt 2024 produceres der merchandise til tilskuere, samarbejdspartnere og ryttere. Og i år har man sørget for at optimere materialet, så det er af højere kvalitet og kan genbruges.
- Det vil glæde mig at se en gammel klapper fra et tidligere år. Vi ved, at genbrug allerede er en prioritet i mange danske hjem, og kan man genbruge merchandise fra tidligere år, opfordrer vi til det, afslutter Isabella Beck Jørgensen, der glæder sig til at klappe rytterne afsted på de forskellige etaper.
PostNord arbejder målrettet på at udvikle grønnere løsninger i alle dele af virksomheden. Målet er at have en emissionsfri last mile senest i 2027, og ved udgangen af 2030 skal PostNord være 100 procent fossilfri.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.
Nyt samarbejde mellem PostNord og Julemærkehjemmene styrker indsatsen mod børns mistrivsel12.6.2026 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark indgår en ny samarbejdsaftale med Julemærkehjemmene med det formål at støtte børn i Danmark, som har det svært.
PostNord lancerer ny løsning: Nu kan danskerne ændre pakkeshop efter bestilling11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark lancerer i dag en landsdækkende FlexChange løsning, der giver danskerne mulighed for at ændre leveringen af deres pakke fra én pakkeshop til en anden.
Nyt E-barometer fra PostNord: Checkout, levering og retur er e-handlens nye slagmark4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes e-handel ligger fortsat på et højt niveau, men valget af webshop afgøres i stigende grad af købsoplevelsen – fra checkout til levering og retur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum