DGI: Gode regeringsinitiativer om mindre bøvl og bureaukrati for foreninger
15.8.2024 06:40:02 CEST | DGI | Pressemeddelelse
Regeringen vil bl.a. gøre det nemmere at søge tilladelse til motionsløb, byfester og andre arrangementer. Det er en stor hjælp for idrætsforeningerne, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
Regeringen sætter nu gang i første bølge af initiativer, der skal gøre op med bureaukrati for idrætsforeninger og andre frivillige foreninger. Der er er stor ros fra DGI’s formand til initiativerne:
“Det er nogle virkelig gode initiativer, som vi er rigtig glade for i DGI, fordi det vil gøre en stor forskel for mange idrætsforeninger. Selvom lovgivning er kompleks at ændre, er det afgørende, at frivillige i Foreningsdanmark møder mindre bureaukrati, færre ukoordinerede systemer og bøvlede formularer,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Nemmere at søge tilladelser til løb, events og arrangementer
Nogle af de beskrevne initiativer er ”kendte”, mens andet er nyt. Blandt de nye initiativer er, at det skal være nemmere for foreninger at søge tilladelser til at holde motionsløb, byfester, kræmmermarkeder og andre arrangementer. Regeringen vil bl.a. undersøge, om de hyppigst søgte tilladelser kan gælde i flere år. Og på sigt skal der være én brugervenlig digital platform til håndtering af tilladelser.
Samtidig skal bygningsreglementet lempes, så der er færre krav til mindre arrangementer.
Det glæder DGI’s formand:
”Der skal bruges utrolig mange frivillige ressourcer, når foreninger vil afholde løb, fester og andre events. Arrangementerne er vigtige for sammenhængskraften lokalt og giver gode oplevelser til børn, unge og voksne. Det er dejligt, at regeringen holder fast og støtter, at frivillige bruger deres tid og kræfter på foreningens kerneaktiviteter,” siger Charlotte Bach Thomassen.
At søge tilladelser svarer til 410 årsværk i foreningerne
I en analyse, PA Consulting Group har udarbejdet til regeringen i 2022, fremgår det, at 13 hovedlovområder har betydning for udstedelse af tilladelser. Samtidig estimeres det, at opgaven med at søge tilladelser i foreningerne samlet set svarer til minimum 410 årsværk, svarende til minimum 221 mio. kr. Hos myndigheder, f.eks. kommuner og politi, estimeres det at arbejdet med tilladelser koster 93 mio. kr. årligt og at der anvendes 172 årsværk på sagsbehandling.
”De ressourcer kan bruges bedre,” konstaterer Charlotte Bach Thomassen.
Foreningslivet ved, hvor skoen trykker
Regeringens initiativer kommer efter en spørgeskemaundersøgelse blandt foreninger og en åben høring, der viste, at bøvl og bureaukrati truer foreningslivet. Samtidig har DGI arbejdet politisk på vegne af de 6.700 idrætsforeninger for at mindske bøvl og bureaukrati.
Regeringen vil parallelt med at fjerne byrder og regler indgå i et partnerskab med centrale aktører fra foreningslivet, herunder DGI. Regeringen fremhæver, at det er ”foreningslivet selv, der ved, hvor skoen trykker.” Partnerskabet skal anbefale, hvilke regler og byrder, der bør fjernes og hvilken politik, der skal styrke det frivillige foreningsliv.
” Vi er glade for partnerskab og vi bidrager meget gerne. Vi kommer til at følge det tæt for at sikre, at initiativer og løsninger føres ud i livet, for det er et langt sejt træk,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Nemmere at få en bankkonto – og færre gebyrer
Blandt inititiativerne er også det igangværende arbejde, som DGI deltager i, nemlig om at det i dag er bureaukratisk at have en bankkonto som følge af hvidvaskloven, ligesom det er dyrt og besværligt at få adgang til en bankkonto.
Regeringen betoner derfor, at lovforslaget om en basal betalingskonto, vil blive fremsat i efteråret 2024 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2025. I 2024 skal der desuden gennemføres der en evaluering i 2024 af den vejledning til risikovurdering af foreninger, som banker og pengeinstitutter kan bruge.
En undersøgelse fra DGI viste i september 2023, at vejledningen ikke havde haft den ønskede effekt og gjort foreningernes dialog med bankerne nemmere.
Blandt regeringens øvrige initiativer er:
- Et fortsat arbejde på EU-niveau for at lempe GDPR-reglerne for frivillige foreninger.
- Ny digital løsning til indhentning af børneattester
- Bedre mulighed for foreningsarbejde for 13-14 årige ved at tydeliggøre i listen til bekendtgørelsen, at de 13-14 årige som fritidsjob kan assistere trænere.
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMajbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkDGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,8 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DG: Alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber.21.3.2026 14:28:49 CET | Pressemeddelelse
DGI bakker op om Socialdemokratiets udspil om, at alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum