Syng ugen godt i gang med morgensang på Hovedbiblioteket i Viborg
At synge sammen med andre mennesker kan noget ganske særligt. Især skubber fællessang til det gode humør og styrker følelsen af fællesskab. Kom og syng med mandag morgen den 2. september kl. 9-10

I efteråret inviterer Sangkraft Viborg og Viborg Bibliotekerne igen indenfor til hyggelig morgensang på Skakbrættet med en perlerække af skønne sange og viser fra Højskolesangbogen.
Anders Hjort Nielsen fra Sangkraft Viborg står klar til at spille og synge for. Med sig har han dagens gæst, som denne mandag morgen er Helle Sørensen, direktør for Vi er Viborg.
Sammen med Anders vil Helle præsentere nogle af de sange, vi skal synge.
Hvis der tid til det i dagens program, vil deltagerne få mulighed for at sætte deres præg på morgensangen ved at ønske deres favoritsang.
Efter sangen er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller the. Der er fri entré til arrangementet og alle er velkomne.
Det er mandag d. 2. september kl. 9-10 på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg, og der er morgensang igen den 7. oktober og den 25. november med en ny gæst hver gang.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 8787 3434
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
”Kunst er en følelse” – Paul M. Cederdorff udstiller i Gudenåhuset1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulptør og grafiker Paul M. Cederdorff er født i 1938 og nærmest veteran indenfor dansk kunst. Han er både maler, grafiker, keramiker og billedhugger med base i Mejdal ved Holstebro.
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum