Gå med målene
15.8.2024 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Borgerservice inviterer til en unik oplevelse dette efterår med tre litterære gåture forskellige steder i Næstved. Hver gåtur er dedikeret til at udforske et af de 17 verdensmål gennem poesi og fællesskab.

Oplev Næstved gennem litterære gåture med FN's 17 verdensmål som tema. Gåturene finder sted mandag den 2. september, mandag den 23. september og mandag den 7. oktober, alle dage kl. 16.30-18.00.
På disse gåture får du mulighed for at opleve byen på en ny måde, samtidig med at du lytter til poesi og samler skrald, så det ikke ligger og flyder i naturen.
Verdensmålene
Hver gåtur har fokus på ét specifikt verdensmål. Den første gåtur tager udgangspunkt i verdensmål 14 (Livet i havet). Gåtur nummer to handler om verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), mens verdensmål 9 (Industri, innovation og infrastruktur) er omdrejningspunktet for den tredje og sidste gåtur.
Undervejs vil en kulturformidler fra biblioteket læse udvalgte digte højt. Digtene relaterer til disse mål og inspirerer til refleksion og samtale.
Skraldeindsamling
Udover at lytte til udvalgte digte, skal vi også samle skrald på gåturene. Hvis du har en affalds-/gribetang derhjemme, er du derfor meget velkommen til at medbringe den på turen, men der vil også være mulighed for at låne en af biblioteket. Husk desuden handsker.
Dato, tid og sted
Mandag den 2. september kl. 16.30-18.00 - Gåtur 1: Verdensmål 14 (Livet i havet). Dette arrangement er en del af Naturens Uge, som er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedage for naturoplevelser.
Vi mødes ved Næstved Sejlklub (Kanalvej 65, 4700 Næstved). Herfra går vi rundt i området langs vandet og ender samme sted, som vi startede.
Mandag den 23. september kl. 16.30-18.00 - Gåtur 2: Verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion)
Vi mødes på PlusButikkens parkeringsplads (Elektrovej 2, 4700 Næstved). Herfra går vi rundt i området og ender tilbage på parkeringspladsen.
Mandag den 7. oktober kl. 16.30-18.00 - Gåtur 3: Verdensmål 9 (Industri, innovation og infrastruktur)
Vi mødes på parkeringspladsen ved Kræftens Bekæmpelse Genbrug (Gammel Holstedvej 5, 4700 Næstved). Herfra går vi rundt i området og ender tilbage på parkeringspladsen.
Tilmelding
Du tilmelder dig de enkelte gåture på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk. Det er gratis at deltage. Gåturene er planlagt som rundture – det vil sige, at vi starter og slutter samme sted. Hver gåtur er ca. 2-3 km lang.
Nøgleord
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
Litterær folkehøring om fremtidens natur og landskaber30.3.2026 10:45:36 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at give naturen en stemme, når Næstved Bibliotek torsdag den 16. april kl. 18.30-21.00 inviterer til en aften i fremtidens og naturens tegn. Mød biolog og tv-vært Morten D.D. Hansen, Ruth Hansen fra DN Næstved samt forfatterne Shëkufe Tadayoni Heiberg og Victor Boy Lindholm.
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum