Juli bød på godt 750 nye ladepunkter i Danmark
14.8.2024 10:31:02 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
I slutningen af juli kunne knap 24.700 ladepunkter findes på Danmarkskortet. Det er en markant stigning fra juli 2023.

Fra juni til juli voksede antallet af ladepunkter i Danmark med godt 750 stk., hvilket betyder, at det nu er 24.671 ladepunkter i Danmark. Det er mere end 11.000 flere ladepunkter, end der var i Danmark sidste år, hvilket svarer til en stigning på 82 procent. Antallet af lynladepunkter er samtidig vokset til 3.377, hvilket er 169 procent flere end i juli 2023.
"Den store vækst i antallet af ladepunkter er rigtig godt nyt. En vigtig forudsætning for flere elbiler er, at opladning er let tilgængeligt, og elbiler er en vigtig del af den grønne omstilling," siger Allan Skytte Christensen, chefkonsulent i Mobility Denmark.
Ved udgangen af juli fandtes der i Danmark 272.078 elbiler. Det er 79 procent flere end i juli 2023. Det betyder, at antallet af ladepunkter er vokset mere end elbilbestanden, hvilket betyder, at færre elbiler skal deles om hvert ladepunkt. Det gælder også for antallet at lynladepunkter, hvilket betyder kortere ventetid ved ladepunkterne i det danske landskab.
"Let tilgængelig opladning er vigtig for elbilisterne, men det kan ikke stå alene. En anden helt centralt problemstilling er konkurrencen på lademarkedet, som har brug for en væsentlig opjustering, så det bliver mere gennemskueligt, hvad der er den bedste og billigste ladeløsning for den enkelte elbillist," siger Allan Skytte Christensen, chefkonsulent i Mobility Denmark.
Mobility Denmark støtter Konkurrencerådets syv anbefalinger til bedre konkurrence på markedet for opladning af elbiler og har suppleret med yderligere forslag, som kan læses her.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om antallet af ladestandere i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk og Zapup.eu Chargex Analytics.

Nøgleord
Kontakter
Allan Skytte ChristensenChefkonsulentMobility Denmark
Tlf:28409844asc@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Mobility Denmark, bilstatistik.dk, Zapup.eu Chargex Analytics
Begrebsdefinition
Ladepunkter defineres her som udtag til ladekabler. Det vil sige, at en ladestander godt kan have flere ladepunkter.
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
Cabrioletsæsonen er i gang - og flere kører på strøm21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cabrioletsæsonen er skudt i gang, og den åbne bil er i stigende grad blevet elektrisk. Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der nu er over 31.000 cabrioleter i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum