Den populære Circular Design Camp afholdes i Skive
Den grønne omstilling skal eksekveres tværfagligt og ikke mindst i samarbejde med handlingsparate unge, der allerede under uddannelsen bliver klædt på til fremtidens grønne arbejdsmarked. Men hvordan? Drevet af en fælles mission hiver den populære Circular Design Camp teltpælene op og rykker til Skive i forbindelse med Green Innovation Week i uge 39. Her er op mod 250 studerende klar til at udvikle nye løsninger til konkrete udfordringer indenfor den grønne omstilling.

Det handler om at skabe indsigt og optimisme gennem handling
Det er i virkeligheden meget enkelt på papiret: Tværfaglighed er en væsentlig faktor for at drive den grønne omstilling fremad, men hvordan løses det i praksis, på tværs af brancher og ikke mindst hvordan involveres uddannelserne, så næste generation får de rette kompetencer med ud på arbejdsmarkedet? Det har Mark Hoppe og Jonas Deibjerg Rasmussen fra designbureauet Regndans i Odense specialiseret sig i via deres populære koncept Circular Design Camp. Her bringer de studerende og virksomheder sammen med udgangspunkt i virksomheders konkrete udfordringer.
Med en knivskarp faciliteret designproces samarbejder studerende i grupper, udvikler løsningsforslag og pitcher for virksomhederne. Circular Design Camp er blandt andet tidligere afviklet i forbindelse med Reboot i Odense og Loop Forum i København med stor effekt for både studerende og virksomheder. Turen er nu kommet til Green Innovation Week i Skive, der løber af stablen for tredje gang:
“For os handler det om at give de unge en tro på, at de kan gøre en forskel. Klimaangst og -apati tager nemt over hos os alle, og det bedste middel mod det er at handle og være en del af et fællesskab. Derfor er vores overordnede formål med Circular Design Camp at skabe indsigt og optimisme gennem handling”, udtaler Jonas og Mark nærmest i munden på hinanden.
”Nu har vi kørt campen i fem år, og vi kan se, at vi rykker på de unges holdning til netop det at kunne bidrage og faktisk tro på, at de kan være en del af løsningen, når de arbejder med virksomheder, der lytter og tager deres løsningsforslag alvorligt”, supplerer Jonas.
“Vi har hele tiden haft en drøm om at gøre Circular Design Camp til et nationalt event, så derfor glæder vi os vildt meget over at skulle til Skive og få Jylland med i puljen”, afslutter Mark.
Et godt match med fælles visioner
Blandt arrangørerne af Green Innovation Week er der også stor begejstring for samarbejdet med Circular Design Camp:
”Vi har de seneste år afholdt workshops for studerende med udgangspunkt i virksomheders grønne udfordringer i forbindelse med Green Innovation Week. Sidste år opstod magien, da ingeniørretninger på tværs af Via University College og Aarhus Universitet i Herning begyndte at arbejde på tværs af grupperne. Samarbejdet med Regndans et rigtig godt match, da man her har formået at skabe et stærkt setup med Circular Design Camp, der understøtter vores formål med Green Innovation Week og uddannelsessamarbejde”, fortæller Stine Borup Christensen fra Skiveegnens Vækstteam og én af tovholderne på programsporet under Green Innovation Week.
Arrangørerne er glade for den positive opbakning Circular Design Camp i Skive har modtaget og oplever stor villighed blandt involverede for at få alle ender til at mødes.
”De sidste programdetaljer falder på plads i august og i starten af september, men vent ikke for længe med at tilmelde jer, da vi har et begrænset antal pladser”, lyder det fra arrangørerne, der i øvrigt oplyser, at tilmelding er gratis.
Circular Design Camp i Skive er støttet af Spar Vest Fonden, Skive Kommunes Vækstpulje, Business Skive, Skive Rotary Klub, Skive Fjord Morgen Rotary Klub, Skivehus Rotary Klub samt Branding Skiveegnen i forbindelse med Green Innovation Week, der er støttet af Tietgenfonden.
Om Circular Design Camp i Skive
Campen finder sted i forbindelse med Green Innovation Week i Skive onsdag d. 25. september og torsdag d. 26. september 2024.
Vil du som studerende samarbejde med f.eks. klimaingeniører fra Via University College, markedsføringsøkonomer, IT-teknologer eller multimediedesignere fra Erhvervsakademi Dania, GMM’ere (diplomingeniører) fra Aarhus Universitet i Herning eller produktionsteknologer fra Erhvervsakademi MidtVest m.fl. omkring udviklingen af løsningsforslag til virksomheders grønne udfordringer, så er der nu, du skal melde dig til via giw.dk.
Virksomhedscases: DEIF, Greenport North, Norlys, Salling Autogenbrug, GreenLab og Waste2X (Skiveegnens Vækststrategi)
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkBilleder
Links
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Makers er et samlingspunkt, der matcher uddannelser og erhverv for at sætte turbo på løsningsforslag, der bidrager til den grønne omstilling.
Vores Green Challenges er virksomheder og organisationers reelle grønne udfordringer, der kan anvendes direkte i undervisningen og innovationsforløb på erhvervs-, ungdoms- og videregående uddannelser.
Hvert år afholdes Green Innovation Week i uge 39, hvor aktiviteter og forløb før, under og efter bygger bro mellem uddannelser og virksomheder fra hele landet og kulminerer i en stor festival i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Genbesøg fremtidens grønne arbejdsmarked – digitalt23.10.2025 09:56:22 CEST | Pressemeddelelse
Klok Visuals og Green Innovation Week lancerer digital tvilling af GIW 2025
Når naturen inspirerer byggeriet24.9.2025 14:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Dan-Element præsenterer i samarbejde med NCC og Rambøll prototypen på et optimeret præfabrikeret stribefundament på Green Innovation Week 2025
Presseinvitation: Bælgfrugter med bas - Tænketanken Frej vender op og ned på klimakommunikation23.9.2025 09:01:05 CEST | Presseinvitation
Rap og grønne visioner samler unge om fremtidens fødevarer, når Tænketanken Frej indtager scenen i Skive den 25. september.
Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.
Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation
Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

