4 ud af 10 boligejere sparer op til renovering af boligen
En stor del af de danske boligejere har lavet en dedikeret opsparing til vedligeholdelse og renovering, viser ny undersøgelse. Her er de gode råd til at bruge pengene mest fornuftigt, fra en skadedirektør og en energikonsulent.

Det kan nemt blive en dyr omgang, når boligen skal repareres og istandsættes, og for mange danskere er det nødvendigt at spare op, hvis der skal være råd. Men det er langt fra alle boligejere, der sørger for at prioritere det.
4 ud af 10 boligejere svarer i en undersøgelse, at de løbende lægger penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af deres bolig, mens lidt under halvdelen først finder pengene, når behovet opstår. Undersøgelsen er lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi.
Mange boligejere prioriterer først og fremmest komfort og forskønnelse, når boligen skal renoveres, viste en YouGov-undersøgelse tidligere i år. Men det er også vigtigt at prioritere skadeforebyggelse, understreger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, som håber, at endnu flere fremover vil være opmærksomme på at spare op.
”Det giver rigtig god mening at vedligeholde boligen løbende, så småting bliver taget i opløbet og ikke udvikler sig. Det kan blive endnu dyrere, hvis man lader stå til og ikke gør noget, hvis for eksempel taget eller kloakken trænger til at blive repareret. Og her kan en opsparing sikre, at man ikke behøver at udskyde arbejdet,” siger hun.
Grønne investeringer kan ofte betale sig
Lene Rasmussen peger på, at der i disse år er en klar tendens til, at mange boligejere er opmærksomme på klimasikring i forbindelse med forhøjet vandstand og vildere og vådere vejr. Her kan det ofte betale sig at investere i at holde vandet væk fra boligen med for eksempel omfangsdræn, faskiner og højvandslukke.
I energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi opfordrer byggesagkyndig og energikonsulent, Bo Halm Andersen, også folk til at tænke grønne løsninger ind i fremtidige renoveringer.
”Der kan være store besparelser at hente på energiregningen, hvis man optimerer boligens isolering og opvarmning. Og selvom det er fristende at bruge sin opsparing på indretning og nyt køkken, så er det også vigtigt at have fokus på de langsigtede og ikke helt så synlige investeringer i boligen,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:
”Man skal også huske, at energirenovering som regel går hånd i hånd med et bedre indeklima og øget komfort i hjemmet. Så der er flere fordele ved at investere i sin bolig.”
Af eksempler på fornuftige energirenoveringer fremhæver han isolering af etageadskillelse, tag, hulmure og bedre isolerende vinduer. I nogle boliger kan det også være relevant at udskifte varmekilden, hvis huset for eksempel opvarmes med olie- eller gasfyr.
I undersøgelsen svarer 13 procent, at de sparer et fast beløb op til vedligeholdelse og renovering, mens 28 procent løbende lægger penge til side, uden at der dog er tale om et fast beløb. 44 procent svarer, at de betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige og NRGi i maj 2024 blandt 492 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.
|
Lægger du løbende penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af din bolig? |
|
|
Ja, jeg har en dedikeret opsparing til dette formål |
13 % |
|
Ja, men jeg opsparer ikke et fast beløb |
28 % |
|
Nej, men jeg planlægger at starte |
6 % |
|
Nej, jeg betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår |
44 % |
|
Ved ikke/ikke relevant |
10 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
Nordisk røgalarmsdag: Op mod hver fjerde danske hjem mangler en røgalarm30.11.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom den er nem at installere og vedligeholde, så mangler hver fjerde danske lejlighed og etageejendom en røgalarm. For huse er det hver femte. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum