Udenrigsministeren besøger Ghana
13.8.2024 15:28:29 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Accra den 13.-15. august, hvor han sammen med sine nordiske kollegaer bl.a. skal mødes med den ghanesiske udenrigsminister, Shirley Ayorkor Botchwey. Den danske udenrigsminister skal også indvie en maritim træningsfacilitet og besøge en kakaofarm.
De nordiske lande har et stærkt engagement i Afrika, og nu besøger de sammen Ghana. Her skal de nordiske ministre blandt andet mødes med en gruppe af unge iværksættere og drøfte muligheder og udfordringer for den store generation af unge ghanesere.
Den danske udenrigsminister besøger også en kakaofarm. På rejsen vil udenrigsministeren ligeledes deltage i åbningen af et danskstøttet træningscenter, der uddanner Ghanas og nabolandenes myndigheder i at bekæmpe pirateri og håndtere anden maritim kriminalitet.
”De nordiske lande har et helt særligt bånd med det afrikanske kontinent, og når vi taler med én samlet stemme fra Norden trænger vi stærkere igennem. Hvis vi sammenlagde vores økonomier, ville vi kunne deltage i både G20 og G10. Derfor styrker det vores position som mulige handels- og investeringspartnere, når vi rejser sammen. Der er behov for, at vi får spillet vores erhvervsliv mere på banen på det afrikanske kontinent. Det er også et af fokusområderne for regeringens kommende strategi for et øget engagement i Afrika, som vi præsenterer senere i august.
Vi må dog ikke glemme den svære sikkerhedssituation, som mange afrikanske lande befinder sig i, herunder Ghana. Der er blandt andet stadig udfordringer med sikkerheden i Guineabugten. Derfor har Danmark doneret en maritim træningsfacilitet, der skal hjælpe myndighederne i Ghana og nabolandene med at blive bedre til at bekæmpe maritim kriminalitet, herunder pirateri. Som en af verdens førende søfartsnationer og med mere end 30 danske skibe sejlende i Guineabugten på ethvert givent tidspunkt, er det også vigtigt for danske handelsinteresser at sikre fri sejlads i regionen”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
For yderligere kontakt: Presserådgiver for udenrigsministeren Caroline Secher Andersen // +45 24 62 58 73 // caroan@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum