Stor interesse for solcelleanlæg hos virksomheder
Gennem de seneste år har flere virksomheder fået øje på mulighederne for at opsætte solceller på deres uudnyttede tagarealer. Det mærker de tydeligt hos Energi Fyn, hvor energiselskabets energirådgivere har travlt med at hjælpe virksomheder med at beregne besparelser og kortlægge kriterierne for den helt rette solcelleløsning.
Mulighederne for at investere i solceller er mange, og solceller kan gøre en stor forskel på bundlinjen. Det har fået et stigende antal virksomheder til at undersøge mulighederne for at udnytte deres tagarealer til at opsætte solceller og dermed få en lavere energiregning og en grønnere profil.
-Vores energirådgivere har travlt, og det er især spørgsmål omkring solceller, der fylder hos virksomhederne, fortæller Theis Riber Fjord, der er salgschef hos Energi Fyn.
Energi Fyns energirådgivere hjælper virksomheder med at få et overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentialet ved investering i solceller.
-Vi hjælper virksomhederne med at få en optimal solcelleløsning, hvor der er balance mellem den økonomiske investering, energioptimeringen og miljøgevinsten. Vi kan også hjælpe med at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører og sikre, at et tilbud på opsætning af et solcelleanlæg indeholder alle elementer. Alene siden årsskiftet har vi vurderet økonomi og CO2-udledningsreduktion på mere end 20 solcelleprojekter, forklarer Theis Riber Fjord.
Bundlinje og grøn profil
For mange virksomheder kan det give rigtig god værdi at installere et solcelleanlæg både økonomisk, men også for at styrke virksomhedens grønne profil, men ifølge Theis Riber Fjord er der flere ting, som det er vigtigt, at man som virksomhed er opmærksom på:
-Man skal for eksempel gennemgå virksomhedens tagkonstruktion, elinstallationer og tilslutningsmuligheder. Og så er det væsentligt at analysere virksomhedens elforbrug, så man får et korrekt dimensioneret anlæg, uddyber Theis Riber Fjord.
Med et korrekt dimensioneret solcelleanlæg ser vi ofte, at virksomheder kan dække mellem 80-100 procent af deres forbrug med egenproduceret strøm fra et solcelleanlæg.
-Egenproduceret strøm afregnes 1-1. Det betyder, at produceret strøm fra et solcelleanlæg erstatter indkøbte kWh inkl. afgifter, hvis virksomheden bruger strømmen, når den bliver produceret. Der kan derfor være en væsentlig besparelse fra dag 1, forklarer Theis Riber Fjord, der samtidig understreger, at man skal huske at vælge en produktionsleverandør, så man tjener penge på eventuel overskydende strøm fra ens anlæg.
Mere strøm fra solceller og vindmøller
Kapaciteten af energi fra solceller er tredoblet fra 2020 til 2023. Og tal fra Green Power Denmark viser, at i første halvår af 2024 overhalede grøn strøm fra vindmøller og solceller for første gang nogensinde el fra fossile brændsler i EU.
-Det er godt nyt, men også nødvendigt, da elforbruget stiger i takt med elektrificeringen i samfundet. Ifølge Green Power Denmark steg elforbruget i første halvår af 2024 med hele 8 procent. Hvis vi skal nå i mål med at firedoble elproduktion fra vindmøller og solceller på land frem mod 2030, så skal vi have fart på, lyder det fra Theis Riber Fjord, der opfordrer virksomheder til at tage fat i Energi Fyns energirådgivere og få en uforpligtende snak om mulighederne.
-Vores energirådgivning giver virksomhederne et faktabaseret beslutningsgrundlag, så de kan vælge det mest energioptimerende tiltag. Det kan være, at vi anbefaler solceller, men det kan også være, at andre energireducerende tiltag er mere velegnede, slutter han.
Nøgleord
Kontakter
Theis Riber FjordSalgschef for erhvervsafdelingenEnergi Fyn
Tlf:+45 20 52 91 15trf@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Opfordring til små og mellemstore virksomheder: Gå ikke glip af fordelene ved en ladeløsning11.9.2024 08:13:24 CEST | Pressemeddelelse
Noget kunne tyde på, at der kan komme trængsel ved ladestanderen hos de små og mellemstore fynske virksomheder, der har en lader tilgængelig. Over 60% af virksomhedsejerne ser ikke et behov for at etablere en ladeløsning.
Energi Fyn advarer - Pas på svindlere16.8.2024 16:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Opkald, mails og beskeder fra svindlere, der forsøger at bruge Energi Fyns navn til at få folk til at udlevere personfølsomme oplysninger, er desværre i voldsom vækst. Så sent som fredag blev energiselskabets kundecenter lagt ned at bekymrede kunder.
Bredbåndspuljen er åben. Få hjælp til at søge hos Energi Fyn7.8.2024 09:38:27 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til at søge statens Bredbåndspulje om tilskud, hvis man bøvler med langsomt internet. På Fyn kan omkring 2.000 adresser i år søge Bredbåndspuljen om tilskud til etablering af hurtigt internet. Hos Energi Fyn står de klar til at hjælpe med rådgivning.
Find vej i ladejunglen27.6.2024 10:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige ladeløsninger, når man overvejer at købe en elbil. Derfor har Energi Fyn og Odense ZOO netop lanceret et nyt interaktivt spil, hvor børn og voksne får mulighed for at teste deres viden om opladning af elbiler og lære lidt om dyrene i Odense ZOO.
Bliver din virksomhed ramt af de nye lovkrav?24.6.2024 08:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bekendtgørelse for energi- og klimasyn samt certificeret energiledelse træder i kraft den 1. juli. Men de fleste virksomheder ved ikke, at de skal tage stilling til nye regler, eller også er de i tvivl om, hvorvidt reglerne gælder for dem. Vi har spurgt energirådgiveren til råds.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum