Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik & Løb henter erfaren kommerciel chef

Del

Ud fra et meget stærkt ansøgerfelt har Sparta Atletik & Løb valgt Jesper Lind Andersson, der netop er tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommerciel chef.

Jesper Lind Andersson er tiltrådt som kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb
Jesper Lind Andersson er tiltrådt som kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb Foto: Sparta Atletik & Løb

Som et centralt led i oprustningen hos Sparta Atletik & Løb har foreningen pr. 12. august 2024 ansat Jesper Lind Andersson som kommerciel chef.  Jesper Lind Andersson kommer fra en stilling som Head of Commercial hos podcastbureauet GoLittle og har tidligere blandt andet været kommerciel direktør i DBU og på TV 2 Sport.

Ud over sin tunge kommercielle erfaring kommer Jesper Lind Andersson også med markant ledelseserfaring. Derudover har han kompetencerne til at bidrage til en organisatorisk opgradering af Sparta, hvoraf opbygningen af en kommerciel enhed bliver en hovedopgave.

”Vi er super glade for vores ansættelse af Jesper Lind Andersson. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er den helt rigtige profil til at styrke og udvikle vores kommercielle arbejde og bidrage til Spartas fortsatte vækst og professionalisering,” indleder adm. direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.

Et sigte på VM i 2026

Det kommercielle område får med ansættelsen en langt højere prioritering fremadrettet. En prioritering,  der vil komme foreningens medlemmer til gode gennem flere medlemstilbud og forbedrede faciliteter, men som også er nødvendig for at løfte eventområdet yderligere – ikke mindst i lyset af det forestående VM-værtskab i 2026.

”Vi har ramt loftet for organisk vækst på flere af vores arrangementer. Derfor ligger udviklingen og potentialet fremadrettet i strategiske og kommercielle partnerskaber. En strategisk tilgang til det kommercielle område skal være med til at løfte deltageroplevelsen, sikre innovation og udvikling og positionere os stærkere på markedet, hvilket vil styrke Spartas konkurrenceevne,” siger Dorte Vibjerg og fortsætter:

”Alene frem mod VM-værtskabet i 2026 venter der en meget stor opgave med blandt andet forhandlinger om rettigheder og organisering af hele det kommercielle område, hvor Jesper Lind Anderssons erfaringer og tilgang bliver helt afgørende.”

Med VM-værtskabet refererer direktøren til World Athletics Road Running Championships 2026 i København, hvor verdensmestrene på halvmaraton, 5 km og One mile skal kåres, og hvor op mod 65.000 løbere får mulighed for at deltage i festlighederne.

Tilbage til idrætten

For Jesper Lind Andersson var der flere grunde til at ansøge stillingen – blandt andet et ønske om at komme tilbage til idrætten.

”Jeg elsker at arbejde med den kommercielle side af sporten, og løb har altid været en stor del af mit liv. Derfor er det her et ønskejob. Jeg glæder mig til at være med til at forløse det store kommercielle potentiale hos Sparta – som for mig altid har stået for kvalitet, passion og professionalisme. Og for fantastiske sportsbegivenheder, som skaber fællesskab og begejstring,” siger Jesper Lind Andersson, kommerciel chef i Sparta, og fortsætter:

”Jeg forventer, at jeg med min erfaring fra specielt DBU kan bidrage til at gøre et allerede interessant kommercielt produkt endnu bedre – til glæde for medlemmer og for eksisterende og nye samarbejdspartnere.”

Jesper Lind Andersson er allerede i arbejdstøjet og træder direkte ind i Spartas største flagskibsevents, nemlig DHL Stafetten Kbh d. 26.-30. august, hvor 150.000 mennesker mødes til firmahygge og bevægelse i Fælledparken, samt det totalt udsolgte Copenhagen Half Marathon d. 15. september, hvor 29.000 løbere indtager gaderne i København og på Frederiksberg.

Om Sparta Atletik & Løb

Sparta Atletik & Løb er en non-profit atletik- og løbeforening med 2.000 medlemmer. Foreningen har atleter, der repræsenterer Sparta og Danmark til DM, EM, VM og OL og har samtidig en stor bredde- og ungdomsafdeling.

Sparta er en af Europas største løbsarrangører, der afvikler op mod 20 events om året, herunder blandt andet Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Athletics Games og DHL Stafetten Kbh. I 2025 står Sparta desuden bag Broløbet over Øresund sammen med den svenske forening, MAI, og i 2026 arrangerer Sparta sammen med Dansk Atletik VM (World Athletics Road Running Championships).

Kontakter

Billeder

Jesper Lind Andersson er tiltrådt som kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb
Jesper Lind Andersson er tiltrådt som kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb
Foto: Sparta Atletik & Løb
Download

Links

Om Sparta Atletik & Løb

Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1800 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye