Gefion Group og ParkZone har udviklet Rødovres mest moderne parkeringskælder under Rødovre Port
Gefion Group, der står bag udviklingen af Rødovre Port, valgte ParkZone som samarbejdspartner på den nye bydel ved Rødovre Station. Her er en parkeringskælder med den nyeste kamerateknologi netop taget i brug til glæde for bydelens beboere, kunder og gæster.
Nye bydele skyder op i Rødovre i disse år. I området omkring Rødovre Station, der dagligt besøges af op mod 4.000 rejsende, er et af kommunens mest markante byggerier på 37.500 m2 skudt op af jorden. Her bor allerede over 1.000 beboere i komplekset, der foruden 534 boliger rummer kontorer og butikker. Lagkagehuset åbnede i december 2022 og senere i år kommer Normal og SPAR også til bydelen.
Nyeste teknologi
Da projektet stadig var i planlægning, rakte Gefion Group ud til ParkZone for at få rådgivning om, hvordan den store parkeringskælder under Rødovre Port kunne udformes og indrettes. På ønskelisten var ’den nyeste teknologi’ og minimal manuel administration, hvilket førte til en kameraløsning med automatisk nummerpladegenkendelse, ANPR.
”Valget af ANPR var et must for os, fordi vi ønskede et smidigt system, der fra første driftsdag kunne være en klar fordel for vores lejere og øvrige brugere samt også parkeringsadministrationen. Vores proces viste i den henseende, at ParkZone ville være den rigtige samarbejdspartner for os”, siger Carsten Lygum, driftsdirektør i Gefion Group.
Rådgivning fra skitse til opmærkning
”Med en placering som nærmeste nabo til stationen – og en ny bydel med 1.000 beboere og mange flere besøgende – er det nødvendigt at indrette sig, så alle brugere bliver tilgodeset. Det er vi stolt af at være med til”, lyder det fra Torben Holritz Juhl, adm. direktør i ParkZone.
”Vi har haft et fantastisk samarbejde med Gefion Group omkring udformningen af parkeringsarealet i kælderen. Det er altid spændende at være med i projektets planlægning og rådgive grundejer hele vejen fra skitse til sidste opmærkning og skiltning.”,
Grafisk designet wayfinding
Rødovre Ports grafiske profil, der ses på alt fra husnumre og skilte til wayfinding, går igen på skiltene i parkeringskælderen. Et samarbejde mellem Punktum Design, der har udformet grafikken, Dansign, der har udformet skiltene, og ParkZone – og endnu et bevis på, at der er tænkt over selv de mindste detaljer i den nye bydel.
Parkeringskælderen har plads til 200 biler og motorcykler samt et område til cykler. Der er også etableret ladestandere. Der er adgang døgnet rundt for beboere, kunder og gæster, som kan parkere på time-, dags-, måneds- og årsbasis, bl.a. via beboer- og erhvervslicenser.
Parkeringskælderen har ind- og udkørsel fra Rødovre Stationsvej 3.
Kontakter
Ronen LeonAdm. direktør
Tlf:60334544rl@parkzone.dkOm ParkZone
ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger . Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.
Følg pressemeddelelser fra Parkzone A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parkzone A/S
Ny ejerkreds i ParkZone: klar til næste skridt i udviklingen28.10.2024 11:07:55 CET | Pressemeddelelse
Stensdal Group har købt grundlægger af ParkZone Torben Holritz Juhls aktier og forøger dermed sin ejerandel i det danskejede parkeringsselskab. For at sikre virksomhedens udvikling træder administrerende direktør Ronen Leon og ParkZones mangeårige bestyrelsesmedlem Eske Munck også ind i ejerkredsen.
Danske virksomheder opmærker særlige parkeringspladser for at hylde paraatleter og mennesker med særlige behov29.8.2024 09:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Danske Handicaporganisationer og ParkZone er gået sammen om initiativet “paraplads”, der hylder paraatleter og muligheden for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov kan dyrke idræt. Støtteinitiativet er til fordel for Parasport Danmark.
ParkZone satser yderligere på teknologiske løsninger med ny IT-chef12.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Loke Norlin Johannessen, 37 år, er tiltrådt som IT-chef i ParkZone. Her skal han lede udviklingen af ansvarlige IT-løsninger i en skandinavisk kontekst for ParkZones aktiviteter inden for parkering og sikkerhed.
ParkZone går ind i sikkerhedsbranchen19.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danskejede parkeringsselskab ParkZone udvider aktiviteterne med et nyt forretningsben og bliver dermed landsdækkende inden for både parkerings- og sikkerhedsløsninger.
ParkZone udnævner Ronen Leon til administrerende direktør29.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danskejede selskab ParkZone udnævner ny administrerende direktør. Ronen Leon, der i oktober blev ansat som viceadministrerende direktør, overtager pr. 1. marts direktørstolen og får dermed ansvaret for både de danske og udenlandske aktiviteter. "Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg overtager posten som administrerende direktør i ParkZone. Vi har et stærkt ståsted og ambitioner om yderligere vækst, bl.a. ved at udvikle flere produkter og services tilknyttet fremtidens parkeringsoplevelser og det ser jeg frem til at stå i spidsen for", fortæller Ronen Leon. Han kommer med mere end otte års erfaring fra Securitas Danmark, senest som direktør for patruljevagtområdet, og før det var han bl.a. i Verisure og teleselskabet 3. ParkZones grundlægger, medejer og administrerende direktør gennem 20 år, Torben Holritz Juhl, fortsætter i virksomheden som kommerciel direktør. Om udnævnelsen af Ronen Leon siger han: "Det er absolut en fornøjelse at se Ronen videreudvikle ParkZone. Vores
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum