ParkZone løfter resultat med mere end 75 % og præsenterer historisk godt regnskab

Årsregnskabet for perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022 er ParkZones bedste nogensinde med vækst på både top- og bundlinje. Resultatet på 11,5 mio. kr. før skat kan bl.a. forklares med tilgang af nye kunder og effektivisering af processer.
Det danskejede parkeringsselskab ParkZone har oplevet en markant vækst og kan præsentere det bedste årsregnskab nogensinde med et resultat før skat på 11,5 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 52,2 mio. kr. I perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022 har ParkZone realiseret en bruttofortjeneste, der er 22% bedre end året før – og et resultat, der er tæt på en fordobling af det hidtil bedste resultat fra året før.
”Vi kom fra vores hidtil bedste regnskab, og selv om vi havde gode forventninger til 2021/22, er de med årets resultat blevet indfriet - og mere til”, lyder det fra en tilfreds direktør, Torben Holritz Juhl. Han forklarer det gode resultat med et vedholdende fokus på, at effektivisere virksomhedens grundlæggende processer, samt ikke mindst en god tilgang af nye projekter for den eksisterende portefølje og helt nye kunder.
Fokus på digital udvikling og innovative parkeringsløsninger
Det er især en vedholdende investering i udvikling af teknologier, der forbedrer parkeringskontrollen og optimering af processer, der har givet ParkZone et betydeligt løft i bruttoresultatet samt øget indtjeningsniveau i et år, hvor aktiviteten i samfundet steg efter nedlukning af Danmark pga. COVID-19.
”Vi er i en omskiftelig verden, hvor der er fokus på digitalisering og stigende efterspørgsel på nye parkeringsløsninger. Derfor har vi sat skub i teknologisk udvikling, der giver os mulighed for at vækste endnu mere i markedet, hvilket understøtter vores positive forventninger til det kommende regnskabsår”, udtaler adm. direktør Torben Holritz Juhl.
Han regner med, at de store investeringer i både teknologi og organisation bærer yderligere frugt i de kommende år, og der budgetteres således med en pæn vækst i bruttofortjeneste og resultat før skat i 2022/23.
Henvendelse til: Adm. direktør Torben Holritz Juhl, thj@parkzone.dk, direkte 30636567.
Kontakter
Ronen LeonAdm. direktør
Tlf:60334544rl@parkzone.dkOm ParkZone
ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger . Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.
Følg pressemeddelelser fra Gardian A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gardian A/S
ParkZone bliver til Gardian6.1.2025 09:08:46 CET | Pressemeddelelse
Fra og med i dag hedder den danske parkeringsvirksomhed ikke længere ParkZone. Med det nye navn, Gardian, samles de to eksisterende forretningsben, parkering og sikkerhed, under ét brand. Navneskiftet understreger behovet for at signalere, at virksomheden er mere end bare et parkeringsselskab.
Ny ejerkreds i ParkZone: klar til næste skridt i udviklingen28.10.2024 11:07:55 CET | Pressemeddelelse
Stensdal Group har købt grundlægger af ParkZone Torben Holritz Juhls aktier og forøger dermed sin ejerandel i det danskejede parkeringsselskab. For at sikre virksomhedens udvikling træder administrerende direktør Ronen Leon og ParkZones mangeårige bestyrelsesmedlem Eske Munck også ind i ejerkredsen.
Danske virksomheder opmærker særlige parkeringspladser for at hylde paraatleter og mennesker med særlige behov29.8.2024 09:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Danske Handicaporganisationer og ParkZone er gået sammen om initiativet “paraplads”, der hylder paraatleter og muligheden for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov kan dyrke idræt. Støtteinitiativet er til fordel for Parasport Danmark.
ParkZone satser yderligere på teknologiske løsninger med ny IT-chef12.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Loke Norlin Johannessen, 37 år, er tiltrådt som IT-chef i ParkZone. Her skal han lede udviklingen af ansvarlige IT-løsninger i en skandinavisk kontekst for ParkZones aktiviteter inden for parkering og sikkerhed.
ParkZone går ind i sikkerhedsbranchen19.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danskejede parkeringsselskab ParkZone udvider aktiviteterne med et nyt forretningsben og bliver dermed landsdækkende inden for både parkerings- og sikkerhedsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum