Parkzone A/S

ParkZone og energiselskabet OK mødes på parkeringspladsen

Del

Danmarks største tankstationskæde, OK, har indgået samarbejde med ParkZone om drift af parkeringspladser, hvor OK har behov for parkeringskontrol. Aftalen dækker foreløbigt 43 OK tankstationer, vaskehaller og Truck Diesel-stationer.

Aftalen betyder, at ParkZone fra efteråret 2023 skal kontrollere parkeringsarealerne på foreløbigt 43 udvalgte OK-ejendomme, bl.a. tankstationer og vaskehaller. De udvalgte OK-ejendomme er fordelt over hele landet, men er i første omgang koncentreret om de mest trafiktunge områder. Med tiden vil flere OK-ejendomme overgå til ParkZone.

Ud over parkeringsadministrationen betyder den nyligt indgåede aftale også, at ParkZone tilbyder parkering med OK’s app på alle nuværende ParkZone-parkeringsområder over hele landet.

Skal sikre den gode oplevelse på stationerne

Hos OK ser man frem til samarbejdet med ParkZone. Claus Møller Sørensen, Markedschef, fortæller:

”Der har været en rigtig god dialog mellem os i forløbet. Vi oplever ParkZone som en meget løsningsorienteret samarbejdspartner og med samme fokus som os: nemlig at kunderne skal have en god oplevelse på vores stationer”.

Det er OK’s forventning, at ParkZones administration af parkeringsarealerne ved ejendommene vil give færre problemer med biler, der spærrer pladser eller er i vejen for, at OK’s tankbiler kan levere til tankanlæggene. Pladsproblematikken er i stigning, hvilket også ParkZones direktør, Torben Holritz Juhl, oplever, bl.a. på grund af elbilers og ladestandernes indtog på det danske marked.

”ParkZone skal være til stede, hvor biler påvirker infrastrukturen, og selv på meget små anlæg som f.eks. en mindre tankstation, er OK afhængige af, om deres kunder kan komme til på pladsen. Ellers risikerer de, at kunderne kører videre til en anden udbyder. Derfor er vi glade for at kunne samarbejde om at skabe forudsætningerne for, at OK’s kunder oplever et nemt og bekvemt besøg med ordnede forhold og gode fysiske rammer på ejendommens parkeringsområde” , udtaler Torben Holritz Juhl fra ParkZone.

ParkZone-pladser tilbyder nu også mobilbetaling i OK’s app

Samtidig giver aftalen og samarbejdet den ekstra dimension, at alle parkerende på ParkZones mere end 180.000 pladser i Danmark fremover får endnu en betalingsmulighed med OK’s mobilbetaling. Dette er ved at blive udrullet og forventes implementeret i løbet af efteråret.

Kontakter

Om ParkZone

ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger . Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.

Følg pressemeddelelser fra Parkzone A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Parkzone A/S

ParkZone udnævner Ronen Leon til administrerende direktør29.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det danskejede selskab ParkZone udnævner ny administrerende direktør. Ronen Leon, der i oktober blev ansat som viceadministrerende direktør, overtager pr. 1. marts direktørstolen og får dermed ansvaret for både de danske og udenlandske aktiviteter. "Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg overtager posten som administrerende direktør i ParkZone. Vi har et stærkt ståsted og ambitioner om yderligere vækst, bl.a. ved at udvikle flere produkter og services tilknyttet fremtidens parkeringsoplevelser og det ser jeg frem til at stå i spidsen for", fortæller Ronen Leon. Han kommer med mere end otte års erfaring fra Securitas Danmark, senest som direktør for patruljevagtområdet, og før det var han bl.a. i Verisure og teleselskabet 3. ParkZones grundlægger, medejer og administrerende direktør gennem 20 år, Torben Holritz Juhl, fortsætter i virksomheden som kommerciel direktør. Om udnævnelsen af Ronen Leon siger han: "Det er absolut en fornøjelse at se Ronen videreudvikle ParkZone. Vores

Endnu et stærkt regnskabsår for danskejede ParkZone, der fortsætter vækstrejsen15.1.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

ParkZones seneste årsregnskab for 2022/23 viser for 3. år i træk vækst med en nettoomsætning på 191,7 mio. kr. (mod 179 mio. kr året før) og en bruttofortjeneste på 55,7 mio. kr. (mod 52,2 mio. kr. året før). I det netop offentliggjorte årsregnskab for perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023, kan direktør Torben Holritz Juhl med stor tilfredshed konstatere, at ParkZone fastholder væksten. Med en omsætning, der endnu engang sætter rekord, og et resultat før skat på 8,6 mio. kr. (11,5 mio. kr. i 2021/22) er det afsluttede regnskabsår endnu et bevis på, at ParkZone forstår sig på at drive parkerings- og vagtvirksomhed. ”Vores fokus er hver dag at give vores kunder de mest innovative løsninger og branchens bedste kundeservice til deres parkeringsadministration. Vi investerer derfor kontinuerligt i at udvikle og forfine vores produkter og services, som bl.a. kameraparkering med nummerpladegenkendelse, opmærkning og ladestandere, hvilket vores kunder i den grad efterspørger. Samlet s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye