Regionshospitalet Randers inviterer til Åbent Hospital søndag 1. september
13.8.2024 11:12:02 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Kom til en dag fuld af viden, indsigt og oplevelser, når Regionshospitalet Randers åbner dørene til Åbent Hospital søndag d. 1. september.

Hvordan ser de mindste dele af kroppen ud i et mikroskop? Hvordan fungerer en CT-skanner? Og hvordan doserer man medicin og blander antibiotika?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på og prøve kræfter med, når Regionshospitalet Randers søndag d. 1. september byder indenfor til Åbent Hospital fra kl. 10 til 13. Pressen er også velkommen.
Arrangementet finder sted i Læringscenteret ved indgang B, og som noget nyt vil der også være aktiviteter i gymnastiksalen ved Fysio- og Ergoterapien og ved Øre-, Næse- og Halsklinikken, der begge holder til ved Østervangsvej 52.
Bamseklikken er klar til at tilse plyssede venner
Bamseklinikken holder naturligvis også åbent og er klar til at tilse bamser med både store og små skavanker. Ligesom Patientkøkkenet også serverer smagsprøver på patienternes mad.
I år er der tre guidede rundvisninger på programmet – turen går til henholdsvis Patientkøkkenet, Akutafdelingen og til Røntgen og Skannings nye CT-afsnit.
Det fulde program og praktisk information om dagen kan findes her: www.aabenthospital.randers.rm.dk
Nøgleord
Kontakter
Janni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkAnne Brik JensenPresse- og kommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:23 28 37 59abrje1@rm.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Borgere gav politikerne værdifulde input til nærsundhedsplanen23.10.2026 13:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal den første nærsundhedsplan for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs tage fat på? Det gav borgerne deres bud på, da de tirsdag og onsdag satte sig ved bordene sammen med politikerne fra Sundhedsråd Kronjylland.
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum