Varsel om skybrud: Sådan forebygger du skader
DMI varsler om risiko for skybrud. LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, kommer her med gode råd til forebyggelse.

Solen skinner de fleste steder i landet, alligevel er der grund til at være særlig opmærksom på vejret i løbet af dagen, da der er varsel om skybrud flere steder i landet. Hvis man bor i et af de områder, der kan blive ramt, kan man selv være med til at forebygge skader.
”Skybrud overrasker ofte, fordi de kommer meget pludseligt og også meget lokalt. Vi ved af erfaring, at når man bliver ramt af et skybrud, kan det forårsage store skader på særligt boligen. Det kan være belastende, da det tager tid at udbedre skader i for eksempel en kælder. Vi vil derfor gerne minde alle om, at man kan forebygge skader med forholdsvist simple tiltag,” siger Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring.
LB Forsikring har derfor disse gode råd.
Gode råd til at forebygge skybrud og kraftig nedbør:
- Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer
- Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet
- Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året
- Fjern løse tæpper
- Rens dine tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og udendørs afløbsriste for blade og evt. affald. Tjek lysskakter, og få dem renset
- Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud eller et kraftigt regnvejr, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.
Er uheldet ude?
Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, kraftigt regnvejr eller stormvejr, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.
- Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting
- Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab for at rekvirere et skadeservicefirma, da arbejdet med kloakvand kan være sundhedsskadeligt
- Flyt de ting, som er blevet våde
- Fjern våde gulvtæpper og lignende
- Kig rundt om huset, er det sket skader på tag, vinduer eller andre bygningsdele under stormen
- Undersøg om der er træer, der er rådne eller på anden måde i fare for at vælte i forbindelse med en næste storm
- Fjern om muligt løse tagsten
- Kig op på dit loft, hvis det er muligt. Er der kommet vand ned eller er der huller.
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
For yderligere information kontakt: Pressechef Line Ernlund, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på bilens udstyr, inden du tager på bilferie?27.6.2025 10:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerferien lige om hjørnet gør mange danskere sig i disse dage klar til sommerens kør-selv-ferier. Og selvom mange tjekker bilens udstyr, inden turen går sydpå, er det ikke alle der husker det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Husker du at låse teltet, når du er på festival?23.6.2025 11:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mange ved ikke, at teltet skal være låst med for eksempel en hængelås, før tilfælde af tyveri fra et telt er dækket. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland17.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum