Ambulancer, stamceller og storkøkken: AUH inviterer til Åbent Hospital
Søndag den 1. september inviterer Aarhus Universitetshospital alle til at komme tættere på hospitalet. Der vil blandt meget andet være åbne ambulancer, rundvisning i automatiseret blodprøvelaboratorium og mulighed for at se, hvad en 3D-printer laver på et hospital.

Der bliver oplevelser for alle aldre og interesser, når Aarhus Universitetshospital åbner dørene til noget af alt det, der sker på de over 500.000 kvadratmeter, som hospitalet udgør.
- Aarhus Universitetshospital er rigtig meget mere, end de fleste forbinder med et hospital. Det vil vi gerne vise frem. For eksempel kan man opleve køkkenet, som laver mad til over 1.500 patienter hver dag, se hvordan vi kan spore operationsudstyr eller opleve vores affaldssortering, fortæller Thomas Balle Kristensen, som er hospitalsdirektør på AUH.
Også regionsrådsformand Anders Kühnau (S) håber at mange vil lægge vejen forbi deres hospital:
- Vi er stolte af vores hospitaler, og vi vil gerne vise dem frem! Derfor håber jeg, at mange borgere vil tage imod invitationen og besøge os den 1. september. Jeg ved, at der bliver lagt mange kræfter i lave arrangementer og aktiviteter, som appellerer til både nysgerrige børn og videbegærlige voksne, så tag familien under armen og kig forbi, siger regionsrådsformanden.
Forskning og behandling - og støttefunktionerne "bag scenen"
Den nyeste forskning og behandling bliver vist frem. Forskere viser, hvordan de arbejder med kroppens byggesten – stamcellerne. Bioanalytikere viser blodets vej fra blodprøvetagning til rørpostsystemet og videre til det fuldautomatiserede blodprøvelaboratorie, der håndterer cirka 9 millioner prøver om året.
I indgang A, Forum, som er hospitalets højeste bygning, og i Forsyningsbyen vil der være gratis baristakaffe og lækre småkager. Man kan øve hjerte- lungeredning på dukker, få målt sit blodsukker i Steno Diabetes Center, eller få et pusterum i Cronhammars tre Rum for Tro og Fordybelse eller udendørs i parken bag bygningen.
I baggrunden for det hele, kan man høre jazzmusik ved Esben Yates og Ole Ulvedal ved Indgang A og pianist Rasmus Mogensen i Forsyningsbyen.
For børn og barnlige sjæle
Arrangementet byder på oplevelser for både børn og voksne.
Udenfor Indgang A vil der være mulighed for at kigge nærmere på en sygetransport og en ambulance og få forklaret deres funktioner.
SMILETS kreative værksted, som normalt er for børn, der er tilknyttet hospitalet, laver kreative aktiviteter for de små.
Der bliver rundvisning i hospitalets køkken, hvor man kan se de store maskiner, som hjælper personalet med at lave mad til over 1.500 patienter hver dag.
En anden rundtur går gennem forsyningsgangen, forbi en kæmpestor elevator og med kig til affaldssorteringen og varemodtagelsen, hvor blandt andet alle prøver fra de praktiserende læger kommer ind.
Om Åbent Hospital 2024 på Aarhus Universitetshospital
- Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på http://aabenthospital.auh.dk/
- Åbent Hospital er en landsdækkende begivenhed, hvor en række danske hospitaler den 1. september slår dørene op for at vise nybyggeri og andre spændende ting frem.
- Se de øvrige Åbent Hospital arrangementer her: https://www.regioner.dk/aabenthospital/arrangementer-2024
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis11.9.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
Tegnefilm skal give flere børn og forældre mulighed for at tage et informeret valg om HPV-vaccination21.8.2025 08:15:46 CEST | Pressemeddelelse
I ”To stik for livet” arbejder hospital, kommune og frivillige sammen om at skabe lige adgang til HPV-vaccination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum