Holdet er klar: 32 danske atleter skal til PL i Paris
13.8.2024 09:29:15 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Om to uger tager de paralympiske atleter over i Paris. Det danske PL-hold er Nordens største og tæller både regerende mestre og lovende debutanter fordelt på ni sportsgrene.

Sportssommeren er for en kort stund sat på pause, mens pariserne og tv-seere verden over sunder sig oven på et storslået OL. Men for 32 danske para-atleter kulminerer forberedelserne til de Paralympiske Lege nu, inden den officielle PL-åbning på Champs-Élysées og Place de la Concorde onsdag den 28. august. Derefter følger 12 konkurrencedage, hvor hele verden på ny kan lade sig fascinere og inspirere af sport i verdensklasse på de ikoniske arenaer rundt om i Paris.
Det er DIF, Team Danmark og Parasport Danmark, der står bag den danske deltagelse i PL, og DIF-formand Hans Natorp glæder sig til anden halvleg af den olympiske sommer.
- Paris har vist sig som en fremragende olympisk vært, og der er på alle måder lagt op til et banebrydende PL. Jeg tror, vi vil se, at den paralympiske idræt når nye højder både sportsligt og i sin udbredelse, når para-atleterne indtager det parisiske byrum, siger Hans Natorp.
22 mænd og 10 kvinder udgør tilsammen det danske PL-hold, der er det største siden legene i Athen i 2004. 12 spiller kørestolsrugby, mens de resterende 20 atleter er fordelt på atletik, badminton, bordtennis, cykling, dressur, skydning, svømning og taekwondo.
Parasport Danmarks formand John Petersson er stolt af den trup, Danmark sender til Paris.
- Vi er med afstand den største delegation i Norden i Paris, og jeg synes, hele det danske hold emmer af sportslig kvalitet. Alle forudsætningerne er til stede for, at vi kan overtage stafetten fra OL-holdet og fortsætte de flotte danske resultater, og jeg håber, Danmark er klar til at give atleterne samme flotte opbakning både i Paris og hjemme i stuerne, siger John Petersson.
De første danske atleter rejser til Paris den 22. august, og svømmer Alexander Hillhouse (Kastrup) bliver formentlig den første dansker i ilden, når han hopper i det olympiske bassin om formiddagen den 29. august.
Fakta om den danske PL-trup
- 22 mænd og 10 kvinder.
- Mest rutineret er Peter Rosenmeier, der deltager i sit sjette PL. Han har fem medaljer.
- Der er 12 debutanter med på holdet.
- De resterende 20 atleter var alle en del af holdet i Tokyo.
- Ældst er Kurt Busk på 57 år.
- Yngst er Johanne Øland Frøkjær på 15 år.
- Holdet har 12 PL-medaljer med i bagagen.
- Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen er udpeget som danske fanebærere.
- Der er udtaget en dansk reserve i dressur: Nicole Johnsen fra Roskilde
Her er de danske PL-atleter
Atletik – 4
Daniel Wagner
Disciplin: Længdespring og 100 m (T63)
By: Aarhus
Klub: Vejle IF
Bjørk Nørremark
Disciplin: Længdespring (T47)
By: København
Klub: Hvidovre Atletik & Motion
Emilie Aaen
Disciplin: Længdespring (T63)
By: København
Klub: Hvidovre Atletik & Motion
Christian Lykkeby Olsen
Disciplin: 1500 m (T46)
By: Bonn, Tyskland
Klub: Sparta Atletik & Løb
Badminton – 1
Cathrine Rosengren
Disciplin: Damesingle (SU5)
By: København
Klub: Greve Strand Badmintonklub
Bordtennis – 1
Peter Rosenmeier
Disciplin: Herresingle (MS6)
By: Bunkeflostrand, Sverige
Klub: Amager BTK og Parasport Aalborg
Cykling – 2
Emma Lund
Disciplin: Enkeltstart og linjeløb (T2)
By: Hellerup
Klub: Ordrup Cykle Club og Roskilde Cykle Ring
Martin Heggelund
Disciplin: Enkeltstart og linjeløb (T2)
By: Roskilde
Klub: Roskilde Cykle Ring
Dressur – 4
Tobias Thorning Jørgensen
Disciplin: Individuel, kür og hold (Grad III)
By: Give
Klub: Klintholm Rideklub
Karla Dyhm Junge
Disciplin: Individuel, kür og hold (Grad III)
By: Skanderborg
Klub: Kirstinelund Sportsrideklub
Katrine Kristensen
Disciplin: Individuel, kür og hold (Grad II)
By: Roskilde
Klub: Nordvestsjællands Rideklub
Pia Wulff Jelstrup
Disciplin: Individuel, kür og hold (Grad IV)
By: Høng
Klub: NOA
Kørestolsrugby – 12
Morten Elmholt
By: Herning
Klub: Aarhus Burnouts
Mark Peters
By: Lille Skensved
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Kristian Bak Eriksen
By: København N
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Sofie Skoubo
By: Åbyhøj
Klub: Aarhus Burnouts
Leon Jørgensen
By: Jyllinge
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Kurt Busk
By: København SV
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Sebastian Frederiksen
By: Hillerød
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Mikkel Schöttel
By: København N
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Kaare Momme Nielsen
By: Skanderborg
Klub: Aarhus Burnouts
Jakob Mortensen
By: Aarhus
Klub: Aarhus Burnouts
Thomas Pagh
By: Smørum
Klub: Parasport Frederiksberg Falcons
Jesper Krüger
By: Harlev
Klub: Aarhus Burnouts
Skydning – 5
Jan Winther
Disciplin: 10 m luftriffel, 50 m salonriffel (SH1)
By: Fredericia
Klub: Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening
Kasper Hjort Lousdal
Disciplin: 10 m luftriffel, 50 m salonriffel (SH1)
By: Hurup
Klub: Skytteklubben DBS ASF Århus
Jens Frimann
Disciplin: 50 m salonriffel (SH1)
By: Vordingborg
Klub: Nykøbing Falster Skytteforening
Martin Black Jørgensen
Disicplin: 10 m luftriffel (SH1)
By: Dalmose
Klub: Næstved Skytteforening
Buster Antonsen
Disciplin: 10 m pistol, 25 m pistol, 50 m pistol (SH1)
By: Hellerup
Klub: Skyttelauget Kongens Lyngby
Svømning – 2
Alexander Hillhouse
Disciplin: 100 m fly, 200 m fri, 100 m ryg
By: Kastrup
Klub: Svømmeklubben KVIK Kastrup
Johanne Øland Frøkjær
Disciplin: 100 m ryg
By: Thisted
Klub: Thisted Svømmeklub
Taekwondo – 1
Lisa Kjær
Disciplin: Taekwondo (K44-65kg)
By: Ry
Klub: Elite Vest
Fakta om de Paralympiske Lege i Paris
PL i Paris indledes den 28. august 2024 på Champs-Élysées og Place de la Concorde og afsluttes 12 dage senere den 8. september. Der forventes deltagelse af 4.400 para-atleter fra hele verden, og de skal konkurrere om 549 medaljesæt i 23 sportsgrene.
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Kontakter
John Petersson
Formand for Parasport Danmark
Tlf. 2040 3960
Hans Natorp
Formand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf. 3144 4015
Nøgleord
Kontakter
Jannik Lund AndersenKommunikationskonsulent, Parasport Danmark
Tlf:51271760jla@parasport.dkLinks
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum