Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Jane & Shane fejrer 25 års jubilæum i Næstved – med sig har de et stærkt backing band

Del

Et tilfældigt møde mellem 2 fremmede i et fremmed land blev i år 2000 til duoen Jane & Shane, der hurtigt vandt danskernes hjerter. Den 10. maj kan du opleve de to, med nogle af landets dygtigste musikere i ryggen, på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved hvor de fejrer deres jubilæum.

I 2025 er det 25 år siden, at engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly mødtes tilfældigt til en jam-session på en irsk pub i et land, der var nyt for dem begge. Violin og guitar slog gnister og fra første tone føltes det, som om de havde spillet sammen for evigt.

Jane & Shane fejrer de første 25 år med Danmark, publikum og hinanden med en særlig jubilæumsgave til deres publikum. De inviterer til en række band-koncerter med 3 musikalske venner, der hører til blandt landets mest efterspurgte live- og studiemusikere: Troels Skjærbæk, Rune Olsen og Mads Andersen. Og det er ikke et hvilket som helst backingband: “Troels, Rune og Mads deler vores kærlighed til musikken. De er formidable musikere og vi elsker at spille med dem! Det er en fest at have dem med på scenen, så hvad kunne være mere perfekt til vores jubilæumsturné end at vise publikum, hvad en swingende rytmesektion kan bidrage med.”

Band:
Jane Clark: violin | vocal
Shane Donnelly: guitar | vokal | bodhrán
Troels Skjærbæk: bas (Poul Krebs, Michael Falch, Baal, Michael Learns To Rock, Niels Hausgaard)
Rune Olesen: percussion (CV. Jørgensen, Lis Sørensen, Dodo & The Dodos, Gnags, Hanne Boel)
Mads Andersen: trommer (Allan Olsen, Hush, Marie Key)

En koncert med Jane & Shane er kendetegnet af sprudlende spilleglæde og stort overskud. Musikalsk har Jane & Shane deres rødder i den irske og britiske folkemusik men krydres med elementer fra det klassiske og jazzen til det særlige musikalske mix, der har gjort deres koncerter så populære: Lyriske ballader og livlige keltisk-inspirerede melodier med et strejf af swing serveret med glimt i øjet og smil på læben.

Jane & Shanes popularitet har nu i 25 år taget dem Danmark rundt og uanset om de står på scenen ved en slotskoncert, i et lille forsamlingshus, i en kirke, på en festival eller i et kulturhus, tager Jane & Shane’s dygtighed, varme og udstråling altid publikum med storm.

Billetsalget er startet og du kan finde dine billetter på www.gkkultur.dk, eller ved henvendelse til billetkontoret der har åbent alle hverdage kl. 10-15.

_______________
Jane & Shanes karriere tog for alvor fart efter deres venskab og samarbejde med Niels Hausgaard – et venskab, der stadig holder. “Jeg mødte Jane og Shane første gang en sen aften på Shamrock for over tyve år siden. To unge mennesker spillede på den lille scene. De fyldte rummet med en energi og et muntert overskud, man sjældent møder på en pub en hverdagsaften. Det var Jane og Shane. Vi har været venner siden, og de er stadig en brådsø af musikalsk generøsitet og udstråling på scenen. De har meget at give af, og de giver gerne. De er sjældne. Tak for dem.” NIELS HAUSGAARD

Kontakter

Christian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Tlf:25451029chehl@naestved.dk

Billeder

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye