Historisk stor DHL Stafetten Kbh melder udsolgt
14.8.2024 11:04:16 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
For andet år i træk melder Sparta Atletik & Løb ny deltagerrekord og udsolgt til DHL Stafetten Kbh i Fælledparken.

Når årets DHL Stafetten Kbh rykker ind i Fælledparken den 26. august, bliver det en komplet udsolgt udgave med 150.000 deltagere.
Udsolgt-skiltet kommer op til trods for, at deltagerantallet i år er hævet fra 135.000 til 150.000. Dermed bliver det den største DHL Stafetten Kbh nogensinde.
”Interessen for DHL Stafetten Kbh har været historisk stor i år. Det er blevet en fast tradition for stadig flere virksomheder at deltage, og vi kan se, at de kommer med flere og flere deltagere år for år. Nu har vi travlt med igen at lave en uforglemmelig uge i Fælledparken, der giver oplevelser og gode minder for de rekordmange deltagere,” siger Dorte Vibjerg, adm. direktør i Sparta Atletik & Løb.
I år er ca. 2.800 virksomheder tilmeldt stafetten, og walk-distancen er med sine 50.000 deltagere igen uhyre populær. 100.000 deltager på et løbehold.
Grønt fokus i Fælledparken
Stafetten, der har vokset sig stor siden den spæde start i 1981 med 700 deltagere, følger med tiden. Når op mod 30.000 deltagere i år hver aften i en uge hygger sig og spiser sammen i forbindelse med stafetten, opfordres de til at tage gode grønne vaner med i Fælledparken.
"I år skruer vi yderligere op for de seneste års fokus på affaldssortering med mere end 30 bemandede Recycling Spots i parken, så det er nemt for deltagerne at affaldssortere og genanvende mest muligt," siger Dorte Vibjerg, adm. direktør i Sparta Atletik & Løb.
Konceptet med Recycling Spots ved DHL Stafetten Kbh blev testet sidste år i Fælledparken. Når det i år opskaleres i stor skala, er det helt i tråd med de forventninger, de deltagende virksomheder stiller om ansvarlighed og klimavenlighed til eventet.
Den udsolgte stafet føjer sig til Sparta Atletik & Løbs perlerække af udsolgte løb, der på det seneste tæller Copenhagen Marathon 2024, Copenhagen Half Marathon 2024 og Broløbet 2025.
DHL Stafetten Kbh afvikles i Fælledparken mandag-fredag den 26.-30. august 2024 af Sparta, der er en nonprofit idrætsforening.
Overskuddet går til Spartas arbejde med at udvikle løbeevents samt sikre gode betingelser for både børn, unge og eliten, der dyrker løb og atletik i foreningen.
Fakta
- Sparta Atletik & Løb afviklede stafetten i København første gang i 1981 med ca. 700 deltagere. Da transport- og logistikvirksomheden DHL kom til som hovedsponsor i 1991, blev løbet døbt DHL Stafetten Kbh.
- I år organiseres stafetten sådan, at der hver aften bydes velkommen til max 6.000 hold, så det bliver en lige stor løbe- og walkfest alle ugens dage. Dermed er den samlede kapacitet i alt 150.000 deltagere.
- DHL Stafetten Kbh er for alle, der kan stille med et hold på fem personer til enten et løbe- eller walkhold. Distancen er 5 km for hver deltager.
- DHL Stafetten Kbh er det eneste og største motionsevent af sin art i verden, og er en fejring af den korte afstand mellem ansatte og chefer, som er særegent for Danmark.
- Se mere på stafettens hjemmeside: https://sparta.dk/dhl-stafetten/
Kontakter
Jeanette Grøn NielsenKommunikationskonsulentDHL Stafetten Kbh
Tlf:3028 6874jnielsen@sparta.dkBilleder
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1800 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Tusindvis af deltagere løber VM i weekenden: Sådan bliver trafikken påvirket16.9.2026 15:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
Verdensstjerner kæmper om VM-medaljer i København – mød eliten ved et internationalt pressemøde15.9.2026 14:18:25 CEST | Presseinvitation
Fredag inviteres pressen til officielt pressemøde i Forum forud for verdensmesterskaberne på one mile, 5 kilometer og halvmaraton i København lørdag og søndag. Mød flere af de internationale stjerner samt det danske landshold.
Copenhagen Half Marathon indfører lotteri og gør plads til flere14.9.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. september åbner lotteriet til CPH Half 2027. Interessen for de store motionsløb i København fortsætter med at vokse, og når CPH Half vender tilbage i 2027, bliver der plads til 45.000 løbere.
Tusindvis af deltagere løber VM: Sådan bliver trafikken påvirket1.9.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
DHL Stafetten København melder udsolgt: 160.000 deltagere samles om fællesskabet18.8.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skal løbe, mens over 50.000 har tilmeldt sig årets Walk. For andet år i træk rammer DHL Stafetten København dermed maksimum på 160.000 deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


