Værdien af internationale sportevents
OL i Paris 2024 repræsenterer det ypperste inden for sportsevents, og den reelle værdi strækker sig langt ud over de økonomiske gevinster. Det er en af de mange diskussioner, som har ligget i kølvandet af OL. Men vi må tålmodigt vente på data og effektanalyserne fra Frankrig. Imens vi venter på de franske data, kan vi vende blikket mod Danmark og det arbejde, som forbund, værtsbyer og Sport Event Denmark lægger i arbejdet med internationale sportevents.

Epinion har udarbejdet en rapport for Sport Event Denmark, som netop forsøger at afdække en række værdier af internationale sportevents afviklet i Danmark i 2023. Rapporten viser, hvordan sportsevents ikke blot bidrager til økonomien, men også er et kulturelt gode, der gennem øget social ansvarlighed, fokus på bæredygtighed, oplevelser, fællesskab, fanengagement, stolthed og sammenhængskraft skaber yderligere samfundsmæssig værdi.
”Rapporten skal ses som et væsentligt bidrag til debatten om sportsevents’ effekter, hvor der traditionelt har været et ensidigt fokus på økonomiske afledte effekter som turismeomsætning og brandingværdi. Denne analyse fremhæver de samfundsmæssige effekter, der ofte overses, og som yderligere understøtter argumentet for at tiltrække store sportsevents til Danmark,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark og fortsætter:
”Rapporten afspejler i høj grad Sport Event Denmarks strategi, hvor store flagskibsevents fungerer som fyrtårne, mens andre events skaber bredde og diversitet. Dette sikrer, at Danmark fastholder og udvikler sin eventerfaring og kompetencer. Samtidig er der fokus på at tiltrække events inden for idrætsgrene, der har bred interesse i Danmark, hvor danske atleter kan gøre sig gældende, og hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes. Dette er alt sammen med til at understøtte og udvikle Danmarks og dansk idræts politiske målsætninger.”
Med OL i Paris 2024 som inspiration er det klart, at Danmark har potentialet til at skabe sportsbegivenheder, der rækker langt ud over selve konkurrencen og bidrager til at styrke samfundet som helhed.
Se rapporten her: https://www.sporteventdenmark.com/wp-content/uploads/2024/08/vaerdien-af-internationale-sportevents-2023.pdf
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comLinks
Om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
EM i badminton rundes af med succes – nu ser Horsens frem mod Thomas & Uber Cup 202613.4.2025 21:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Forum Horsens har netop lagt gulv til en uges intens, international badminton i international klasse. EM i badminton 2025 er blevet en organisatorisk succes, og partnerskabskredsen bag begivenheden – Badminton Danmark, Horsens Kommune, Sport Event Denmark og Badminton Europe – sender nu takken videre til alle, der har bidraget til den festlige og professionelle afvikling.
Charlotte Sørensen europamester i 3-Bande Carambole og nr.1 på verdensranglisten6.4.2025 18:44:06 CEST | Pressemeddelelse
Baller, køer og kæmpe fællesskab: EM i 3-Bande Carambolebillard blev en kæmpe succes i Aarhus: Der blev sendt tusindvis af baller afsted, lavet trickshots med publikumsjubel – og måske vigtigst af alt: skabt nye fællesskaber, grin og spilleglæde på tværs af alder og baggrund, da EM i 3-Bande Carambole rullede hen over Dokk1 i Aarhus fra 28. marts til 5. april.
EM i badminton 2025: International badmintonfest nærmer sig – pressen kan nu akkreditere sig3.4.2025 08:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger forvandles Horsens til centrum for europæisk topbadminton, når EM for individuelle løber af stablen i Forum Horsens fra den 8. til 13. april 2025. Badmintonfans fra hele Europa retter blikket mod Horsens, hvor nogle af de største stjerner på den europæiske badmintonhimmel kæmper om medaljer – og medierne inviteres til at følge det hele tæt.
Billetsalg åbent: Se Europas top 3×3 basketballspillere på Ofelia Plads.24.2.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan basketballfans og sportsentusiaster sikre sig en plads til en af årets mest intense og actionfyldte sportevents! Billetsalget til FIBA 3×3 Europe Cup 2025 er officielt startet. Fra den 5.-7. september 2025 vil Ofelia Plads i hjertet af København danne rammen om europamesterskabet i en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden.
En triumf for håndbold, Herning og hele Danmark25.1.2025 20:27:16 CET | Pressemeddelelse
VM i herrehåndbold 2025 blev afviklet med stor succes i Jyske Bank Boxen, hvor Danmark endnu en gang markerede sig som en verdensklassevært for internationale sportevents. De danske kampe trak fulde huse med op mod 15.000 tilskuere pr. kamp. Over 100.000 tilskuere har været til VM i Boxen. De skabte en elektrisk stemning og satte en tyk streg under Danmarks håndboldbegejstring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum