Gert Vinther Jørgensen er ny Group CEO i Norlys
Norlys’ nye Group CEO bliver Gert Vinther Jørgensen, som i dag er Group CFO. Han overtager posten efter Niels Duedahl, der skifter til Danish Crown.
Gert Vinther Jørgensen er ny Group CEO i Norlys. Han afløser Niels Duedahl, der skifter til Danish Crown. Gert Vinther Jørgensen har som Group CFO kørt parløb med Niels Duedahl de seneste 11 år, og sammen har de stået i spidsen for at skabe landets største integrerede energi- og telekoncern.
- Jeg står naturligvis 100 procent bag Norlys’ koncernstrategi, så den overordnede retning kommer ikke til at ændre sig. Men jeg kommer også til at være CEO på min egen måde. Noget af det vigtigste, jeg kan bidrage med, er en tydelig retning og klare rammer, som er stærkt forankret i et forpligtende fællesskab. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejdere og ledere kan udfolde både deres eget og Norlys’ fulde potentiale, siger Gert Vinther Jørgensen.
Sammen med Norlys’ bestyrelse vil han den næste tid overveje, hvordan den samlede direktion i Norlys Group skal se ud, men derudover ligger organisationen fast.
- Strategien for Norlys er på samme tid meget enkel og meget ambitiøs: Vi skal lykkes med at skabe en integreret og lønsom slutkundeforretning i Norlys A/S, vi skal fortsat investere massivt i den infrastruktur, der muliggør digitalisering og grøn omstilling, og så er det en bunden forudsætning, at vi skal levere den værdiskabelse, som vi har lovet vores ejere, siger Gert Vinther Jørgensen.
Det er en enig bestyrelse i Norlys a.m.b.a., der har valgt Gert Vinther Jørgensen som ny Group CEO.
- Gert er den oplagte afløser. Jeg er ikke i tvivl om, at han bliver en helt fantastisk direktør med sin store integritet, eksekveringskraft og stærke lederskab. Samtidig vil jeg på vegne af bestyrelsen, vores repræsentantskab og vores 800.000 andelshavere rette en kæmpe tak til Niels. Han efterlader et stærkt fundament, som Gert og resten af ledelsesteamet kan bygge videre på, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.
Han var selv med til at ansætte Niels Duedahl i det daværende SE i 2009.
- Dengang lød opgaven på at ruske godt og grundigt op i et lidt stillestående regionalt elselskab, og det skal jeg love for, at Niels har gjort. Han har markeret sig som en af landets mest vækstorienterede ledere, og uden at tøve kan jeg slå fast, at vi aldrig havde haft det Norlys, vi kender i dag, uden Niels’ utrættelige energi og visionære ledelseskraft, siger Jens Erik Platz.
Norlys er skabt via en lang række fusioner og opkøb - senest med købet af Telias danske forretning. Niels Duedahl forlader et selskab, som er bredt til stede med stærke markedspositioner i de fleste dele af energi- og telemarkedet, og har et solidt kapitalgrundlag med en egenkapital på tæt ved 30 milliarder kroner. I Niels Duedahls godt 15 år som administrerende direktør er virksomheden vokset fra cirka 300 medarbejdere i det daværende SE til flere end 4.500 medarbejdere i dag. Og det er da også med en vis vemod, at Niels Duedahl siger farvel til Norlys.
- Nogle få gange i livet får man et tilbud, der er så spændende, at man simpelthen er nødt til at sige ja. Danish Crown står foran en gennemgribende transformation, som jeg er stolt over at få lov at stå i spidsen for. Det er med vemod, jeg siger farvel til Norlys, men jeg ved, at Norlys er i trygge hænder hos Gert og hans team. Norlys er en organisation med masser af ledelseskraft og utrolig mange kompetente medarbejdere, siger Niels Duedahl.
Blå Bog – Gert Vinther Jørgensen
2013-2024: Koncernfinansdirektør i Norlys (fra 2013-2019 i det daværende SE)
2011-2013: Økonomidirektør og viceadministrerende direktør i Tajco Group
2009-2011: Økonomidirektør i Nielsen & Nielsen Holding
2008: Økonomidirektør i Stenhøj
2005-2008: Finansdirektør i Wavin
2001-2005: Økonomidirektør i Nissens
2022-nu: Bestyrelsesformand i Norlys Energy Trading
2020-nu: Bestyrelsesformand i Eurowind Energy
2019-nu: Bestyrelsesmedlem i Norlys Fibernet
2022-nu: Bestyrelsesformand i Greenlab
Uddannelse: Økonom fra Syddansk Universitet samt Executive MBA fra Aarhus Universitet.
Gert er opvokset i Juelsminde ved Vejle og bor i dag i Aarhus med sin hustru Mette. Tilsammen har de fire store børn.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkJens HansenPressechefDanish Crown
Tlf:89191431Tlf:51600720jnha@danishcrown.comBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Danskerne brugte rekordmeget strøm i 202410.1.2025 08:54:26 CET | Pressemeddelelse
Strømforbruget var ikke det eneste, der satte rekord i 2024, også priserne faldt til det laveste niveau i flere år.
Norlys åbner ny lynladepark ved Engesvang9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. januar åbner Norlys en ny lynladepark ved Engesvang, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Unikt samarbejde bag den første offentlige ladestander til ellastbiler i Hovedstaden8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys og Interroll, der producerer transportmateriel, åbner i begyndelsen af januar den første offentlige ladestander til ellastbiler i Storkøbenhavn.
Norlys har opsat 8 nye ladeudtag hver dag i 202427.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys opbygger et landsdækkende ladenetværk og har sat mere end 3.000 nye offentlige ladeudtag i drift over hele landet i løbet af i år.
Julens store rejsedage giver mere aktivitet ved ladestanderne23.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskerne tager på ferie og bevæger sig rundt i landet, bliver der travlt ved de mange offentlige ladestandere rundt omkring i landet, viser erfaringerne fra Norlys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum