Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Jyske højskoler skal eksperimentere med jordbrug og naturterapi

Del

Tre højskoler har hver fået millionbeløb fra Nordea-fonden til bæredygtige projekter. Fremover kan højskoleelever lære om landbrugsmetoder, madlavning og selvforsyning.

Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler.
Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler. Rødding Højskole

Engang var det bønderne, der tog på højskole for at lære om samfundet og dets historie. Nu skal unge i stedet på højskole for at lære om landbrug, natur og fødevarer.

Det bliver i hvert fald muligt på tre jyske højskoler, som inden længe igangsætter store grønne projekter, der får betydning for både elever og lokalsamfund.

Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler.

De tre højskoler, der nu får støtte, er sønderjyske Rødding Højskole, Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing og Vejle Idrætshøjskole i Sydjylland, som hver har modtaget knap to millioner kroner til projekterne.

Penge til haver, naturrum og jordarealer
På Rødding Højskole skal pengene bruges til at etablere ”Folkehaven”, som blandt andet skal gøre skolen mere selvforsynende og bruges til at udvikle nye fag og til i højere grad at involvere lokalsamfundet i grønne projekter. Vejle Idrætshøjskole vil anlægge et naturområde med bålhytte og udekøkken, som kan bruges til bæredygtige aktiviteter inden for alt fra madlavning og håndværk til idræt, friluftsliv og naturterapi.

Vestjyllands Højskole vil bruge pengene til at gøre sine 10 hektar jord til ét stort eksperimentarium, hvor eleverne kan udforske regenerative landbrugsmetoder og blive klogere på CO2-lagring og sunde fødevarer.

Flere højskoler har fået støtte
Uddelingerne til de tre højskoler er en del af den fælles indsats Vekselvirke, som Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening står bag. Her kan højskoler søge midler til projekter, der bakker op om den grønne omstilling, og med de nye bevillinger har i alt 11 højskoler nu fået støtte.

Ifølge Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, er det positivt, at flere højskoler eksperimenterer med at invitere deres elever og kursister tættere på naturen og landbruget.

”På mange højskoler får både unge og ældre kursister mulighed for at mærke betydningen af bæredygtige forandringer på deres egen krop. De ser, hvordan deres egne handlinger kan gøre en forskel, og de er selv med til at finde bud på løsninger på klima- og biodiversitetskriserne. Det er betydningsfuldt, at flere højskoler nu får mulighed for at styrke og udvikle det arbejde takket være støtten fra Nordea-fonden,” siger Lisbeth Trinskjær.

Hos Nordea-fonden glæder man sig til at følge de nye projekter, siger uddelingschef Christine Paludan-Müller. 

”Vi er meget stolte af at støtte op om højskolernes mange gode bæredygtighedsprojekter. Idéerne er mangfoldige, og når man løfter i flok – som det sker på højskolerne – kan man for alvor skubbe på og skabe forandring, når det gælder bæredygtighed,” siger Christine Paludan-Müller.

Om Vekselvirke - Højskolerne som laboratorier for bæredygtighed

Nordea-fonden har etableret en indsats med Folkehøjskolernes Forening, hvor højskoler kan søge støtte til ambitiøse og nytænkende projekter, som fremmer bæredygtighed. Frem til primo 2026 kan højskoler søge støtte hos Nordea-fonden til at udvikle og gennemføre grønne projekter, der passer til deres værdigrundlag, fagprofil samt lokale og geografiske forhold. Dette kan være til udvikling af nye fag, kurser, større arrangementer eller til faciliteter, der understøtter, udvikler eller skaber rum for en bæredygtig udvikling. I alt 11 højskoler har nu modtaget støtte.
Læs mere om projektet her.

Det siger højskolerne:

Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole:
"Vi er enormt taknemmelige for bevillingen. Det betyder, at vi alle kan blive klogere på den mad, vi spiser. Derfor er drømmen bag Folkehaven, at lokale og elever bliver involveret i både dyrkningen og forarbejdningen af økologiske råvarer."

Ole Damgaard Nielsen, forstander på Vejle Idrætshøjskole
“Projektet er det seneste af en række tiltag for at styrke den bæredygtige dannelse på Vejle Idrætshøjskole. Med projektet styrker vi højskolens evne til at sætte bæredygtighed på dagsorden – ikke kun for vores elever, men også for lokalsamfundet. Idéen er at skabe grønt engagement og handlekraft samt give vores elever kompetencer til at gå forrest og skabe fællesskaber, hvor de lærer lokale børn og unge at benytte lokal natur, men samtidig med fokus på at beskytte klima og natur.”

Arendse Marie Gulløv., projektleder og lærer på Vestjyllands Højskole:
”Vi er fantastisk glade for at have fået mulighed for at skabe en regenerativ oase her i Vestjylland. Vestjyllands Højskole har en lang historie med bæredygtighed og permakultur og er med egen vindmølle, solceller, jordvarme og økologisk køkken kendt for at gå foran i den grønne omstilling. Med Nordea-fondens generøse bevilling får vi mulighed for at gå endnu længere. Nu skal vi ikke blot reducere udledninger og ressourceforbrug, men aktivt begynde at regenerere jorden og lagre CO2 fra atmosfæren. Det bliver en fantastisk rejse, og vi glæder os!”

Symposium for grøn omstilling

Den 25. september inviterer Højskolerne til heldags-symposium for praktikere, politikere og fagfolk, der arbejder med bæredygtighed. Arrangementet tager udgangspunkt i højskolernes konkrete indsatser og i en fælles samtale om den grønne omstilling. Der vil være debatter, erfaringsudveksling og drøftelser i netværk.
Læs mere her.

For yderligere kontakt:

Mette Skov Hansen, Presseansvarlig, Folkehøjskolernes Forening, msh@ffd.dk - 60641989 
Josefine Weng, Projektleder på Vekselvirke, Folkehøjskolernes Forening, jw@ffd.dk - 20945118 
Rødding Højskole: Mads Rykind-Eriksen, forstander, mads@rhskole.dk – 22312219
Vejle Idrætshøjskole: Dina Knudsen, kommunikationsmedarbejder, dina@vih.dk – 61665002 
Vestjyllands Højskole: Arendse Marie Gulløv. Projektleder og højskolelærer, amg@vestjyllandshojskole.dk – 30276066

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På Vejle Idrætshøjskole ønsker man at give højskoleeleverne kompetencer til at gå forrest og skabe fællesskaber, hvor de også lærer lokale børn og unge at benytte lokal natur og have fokus på at beskytte klima og natur.

Vejle Idrætshøjskole
Download
Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler.
Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler.
Vejle Idrætshøjskole
Download
På Rødding Højskole skal den nye bevilling bruges til at etablere ”Folkehaven”, som blandt andet skal gøre højskolen mere selvforsynende og bruges til at udvikle nye fag og til i højere grad at involvere lokalsamfundet i grønne projekter.

Rødding Højskole
Download
Vejle Idrætshøjskole vil bruge den nye bevilling på at anlægge et naturområde med bålhytte og udekøkken, som kan bruges til bæredygtige aktiviteter inden for alt fra madlavning og håndværk til idræt, friluftsliv og naturterapi.

Vestjyllands Højskole vil bruge den nye bevilling til at gøre sine 10 hektar jord til ét stort eksperimentarium, hvor eleverne kan udforske regenerative landbrugsmetoder og blive klogere på CO2-lagring og sunde fødevarer

Vestjyllands Højskole
Download
På Vestjyllands Højskole har man blandt andet egen vindmølle, solceller, jordvarme og økologisk køkken.  Med den nye bevilling vil højskolen også begynde at regenerere jorden og lagre CO2 fra atmosfæren.

Links

Om foreningen

Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.

Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye