Udsatte fodboldspillere skal spille DM i gadefodbold i Helsingør
Helsingør Kommune lægger den 16. og 17. august fliser til Danmarksmesterskabet i gadefodbold for mennesker, der kæmper med hjemløshed, stofmisbrug eller andre sociale udfordringer. Mesterskabet er en af de mest imødesete begivenheder på hele året, og der er lagt op til et par herlige dage i fodbolden og fællesskabets tegn.

Over 300 spillere samles havnen ved Kulturværftet i Helsingør den 16. og 17. august til OMBOLDs Danmarksmesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.
Det bliver et par festlige fodbolddage, hvor fodboldspillere fra nær og fjern vil indtage Helsingør. Fællesnævneren for spillerne er, at de kæmper eller har kæmpet med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed, og at fodbolden giver dem et frirum og et unikt fællesskab.
For Kim Lillelund Hansen, der spiller på det lokale OMBOLD-hold i Helsingør, har det stor betydning, at DM skal spilles lige netop i Helsingør.
- Jeg glæder mig enormt meget til at være med til Danmarksmesterskabet her i Helsingør. Så kan alle mine fans jo komme og se mig, griner Kim og fortsætter med en mere seriøs mine.
- Det gælder om, at flest muligt bliver klar over, hvad OMBOLD er for noget. For det kan virkelig hjælpe en. For mig er det blevet et fast holdepunkt, hvor jeg bare kan slå mit hoved fra og kan stresse af. Når jeg er til OMBOLD spiller jeg bare fodbold og er glad.
For Helsingørs borgmester har det store arrangement for den udsatte målgruppe også en helt særlig betydning:
- Som værter for DM i OMBOLD håber jeg, at vi er med til at understrege den værdi, som idræt og fællesskab har for os alle. De positive fællesskaber øger vores livskvalitet, og derfor glæder det mig, at vi kan tilbyde udsatte borgere fodboldtræning og fællesskab hver eneste onsdag i Snekkersten IF. Det betyder rigtig meget for dem socialt, ligesom der er gevinster at hente, når det gælder sundhed. Derudover er mesterskabet et super godt eksempel på, hvordan et idrætsarrangement kan være med til at nedbryde barriere i forhold til udsatte mennesker generelt - og det vil vi rigtig gerne støtte op om, siger borgmester, Benedikte Kiær.
Fodbold, frirum og fællesskab
OMBOLD arrangerer i løbet af året regionale mesterskaber i hele Danmark, og alle mesterskaberne er populære, men Danmarksmesterskabet er alligevel noget ganske særligt:
- Næsten 300 spillere fra hele Danmark deltager i vores Danmarksmesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner. Det er et klart signal om, at mennesker i udsatte positioner gerne vil engagere sig i idrætsfællesskaber, hvis muligheden er der. Vores håb er, at mesterskabet vil inspirere nogle af Helsingørs udsatte borgere til at deltage i OMBOLDs træning, som vi har i samarbejde med Helsingør Kommune og Snekkersten IF, siger Martin S. Pedersen, direktør for OMBOLD.
Gadefodbold, showkamp og fodboldlegende
OMBOLDs Danmarksmesterskab får drysset en masse stjernestøv ud over sig, når det får besøg af vaskeægte fodboldlegende i form af den efterhånden mangeårige OMBOLD-ambassadør og bestyrelsesmedlem i OMBOLD, Michael Laudrup.
Den danske fodboldlegende vil uddele den prestigefyldte Klem, Kram & Kærlighed-pris, der går til en person eller gruppe, der har gjort en ekstraordinær indsats for OMBOLD og spillerne - prisen bliver uddelt fredag klokken 13.15 (cirka).
Men Michael Laudrup skal ikke bare uddele den prestigefyldte pris, han skal også på banen, hvor han sammen med et lokalt hold af udsatte fodboldspillere skal spille showkamp mod et hold bestående af lokale byrådspolitikere.
Praktisk info
- Dato: 16. og 17. august
- Tidspunkt:
- Dag 1: 11.00 til 18.00 – Benedikte Kiær åbner mesterskabet.
- Dag 2: 9.00 til 14.30.
- Showkamp mellem lokalpolitikere og lokale OMBOLD-spillere kl. 13.00.
- Spillested: Allegade 2, 3000 Helsingør
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Hjemløselandsholdet i fodbold fortsætter i hummel og får ny medspiller25.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny toårig aftale mellem det danske sportsbrand hummel og NGO’en OMBOLD sikrer, at hummel forbliver officiel tøjsponsor for det danske Hjemløselandshold i fodbold frem til 2027. Partnerskabet bygger videre på en fælles ambition om at bruge sport som løftestang for social forandring. Som en del af aftalen bliver SPORT24 ny samarbejdspartner og vil fremover forhandle OMBOLD-kollektionen via sin webshop.
Nyt samarbejde vil mindske social ulighed i sundhed for sårbare og udsatte mennesker24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), Social Sundhed og OMBOLD har set dagens lys, og målsætningen er klar. Det skal være nemmere for mennesker, der lever i sårbare og udsatte positioner at deltage i fysiske aktiviteter, for sved på panden og bevægelse giver point på sundheds- og fællesskabskontoen
Nyt fodboldhold i Nykøbing skal skabe fællesskab og livsforandringer for mennesker i udsatte positioner10.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune, Nykøbing FC, DBU Bredde og OMBOLD er gået sammen om at skabe et positivt idrætsfællesskab, for mennesker i hjemløshed, rusmiddelbrug og social isolation. Nu bliver der oprettet et særligt hold i Nykøbing FC, hvor dem der traditionelt set står udenfor fællesskabet og foreningslivet, kan spille fodbold gratis hver uge.
Nye stærke stemmer træder ind i OMBOLDs bestyrelse3.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
To markante profiler med passion for fodbold og stærke kompetencer inden for kommunikation og branding, strategi og social forandring indtræder i OMBOLDs bestyrelse. De skal bidrage til OMBOLDs ambition om at samle hele Danmark om udsatte-idrætten.
Fodbold for fællesskabets skyld: Jyllandsmesterskab i gadefodbold kommer til Holstebro2.6.2025 12:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. juni danner Holstebro rammen om Jyllands mest inkluderende fodboldturnering, når NGO’en, OMBOLD, inviterer til åbent mesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum