Miljøzoner har fjernet dieselbiler
Der var et markant fald i antallet af regulerede dieselpersonbiler, da miljøzoner sidste år blev introduceret i fem danske byer.
Antallet af biler uden partikelfilter faldt fra 2.500 til 800 daglige køretøjer i miljøzonerne op til den 1. oktober 2023, hvor reglerne trådte i kraft. Ved indgangen til 2024 var der tale om blot 300 køretøjer om dagen, som ikke overholdt reglerne for miljøzonerne
Det viser en ny rapport om effekterne af miljøzonerne, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet for Miljøstyrelsen.
Da der kan være tale om flerregistreringer af samme køretøj, som passerer flere kontrolposter inden for en miljøzone, samt visse køretøjer er undtaget, er antallet af køretøjer, som ikke opfylder reglerne dog endnu mindre.
Københavns, Frederiksbergs, Aarhus’, Odenses og Aalborgs kommunalbestyrelser har alle besluttet, at dieselpersonbiler skal have partikelfilter eller mindst opfylde Euronorm 5-standarden for at kunne køre lovligt i miljøzonerne pr. 1. oktober 2024.
Over 100 millioner fotos af biler
Forskerne bag rapporten har brugt data fra nummerplader, indsamlet via både faste og mobile kameraer, til at analysere trafikkens sammensætning og mængde i miljøzonerne.
Fra 4. maj 2023 til 3. maj 2024 blev der registreret ca. 105,5 millioner observationer i form af fotos fra trafikovervågningen.
Resultaterne af en samkøring af data fra nummerpladefotografering og Motorstyrelsen præsenteres i rapporten. Dataene, leveret af Sund & Bælt, er blevet brugt til at estimere effekten af miljøzonekravene for udledning af forurenende stoffer fra dieselpersonbilerne, for luftkvaliteten samt helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger.
Nummerpladedata med oplysninger fra Motorregisteret fra Sund & Bælt er anonymiseret, således at nummerpladen ikke kan identificeres i rapporten.
DCE's beregninger i rapporten viser, at de nye miljøzonekrav vil føre til en reduktion i NOx-emissionerne på 4% og i partikeludledning på 36% på Jagtvej i København. Jagtvej repræsenterer ifølge rapporten en typisk trafikeret bygade i en miljøzone, og tilsvarende resultater ses også for 99 undersøgte gader i København. Dette fører også til en mindre forbedring af luftkvaliteten.
Zoneeffekter på økonomi og sundhed
På landsplan vurderer forskerne bag rapporten, at de skærpede miljøzonekrav vil medføre en samlet økonomisk gevinst for samfundet på ca. 10 millioner kroner i 2024 i form af sparede samfundsmæssige omkostninger relateret til sparede helbredseffekter.
Dette svarer til omkring 0-1 forhindret for tidligt dødsfald samt reduceret sygelighed. Effekten af miljøzonekravene mindskes med tiden i takt med at flere dieselpersonbiler opfylder kravene på grund af. den løbende udskiftning af bilparken. Tages der hensyn til dette forventes på længere sigt, at den akkumulerede effekt er cirka 56 millioner kroner frem til 2035, svarende til 2-3 undgåede for tidlige dødsfald.
Læs rapporten ”Evaluering af skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler” her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, tlf. 3018 3127.
Kontakter
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fagligt grundlag skal ruste borgere og myndigheder til at håndtere ulve i Danmark20.10.2025 13:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum