Trafikforsøg slutter søndag
9.8.2024 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
På søndag kl. 22 går bommene op for sidste gang, og det markerer afslutningen på sommerens trafikforsøg med at fredeliggøre Domkirkepladsen i Ribe.

Søndag den 11. august kl. 22 afsluttes trafikforsøget med regulering af trafikken på Domkirkepladsen i Ribe. Fra dette tidspunkt vil bommene gå op i Grydergade, Grønnegade og ved Von Støckens Plads.
Trafikforsøget skulle lede den gennemkørende trafik udenom bymidten, mens beboere og bilister med et berettiget ærinde kunne til at passere bommene med en køretilladelse. Fra søndag aften kan alle igen frit passere Domkirkepladsen.
Mandag morgen den 12. august fjernes den fysiske del af trafikreguleringen og dermed også kørselsforbuddet i Præstegade. Udstyret med bommene tages ned, plantekummerne i Skolegade køres væk, og de resterende skilte, der har orienteret trafikanter om trafikforsøget, fjernes. I samme ombæring fjernes også de midlertidige p-skilte, der har henvist trafikanter til de ekstra parkeringsmuligheder ved Vittenbergskolen og på Banedanmarks areal ved Tangevej. Hen over sommeren har den udvidede parkeringskapacitet været med til at lette presset på de eksisterende p-pladser, men med trafikforsøgets ophør slutter også denne mulighed.
”Selvom trafikforsøget officielt stopper søndag, vil man i bybilledet stadig kunne se, at indsamlingen af trafikdata fortsætter frem til den 2. september. Derefter pilles også dette udstyr ned”, fortæller Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum.
Styregruppen for Trafik og Parkering i Ribe skal nu beslutte forløbet for en kommende evalueringsproces, hvor de mange indsamlede data skal gennemgås og vurderes.
Den samlede evaluering af trafikforsøget skal derefter forelægges Plan & Byudviklingsudvalget, som vil tage stilling til resultaterne og overveje eventuelle fremtidige tiltag baseret på erfaringerne fra forsøget.
Kontakter
Jesper Brødsgaard, Park & Mobilitetschef, tlf. 76 16 15 11 eller jebrd@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum