Opsving i pendlingen over Øresundsbron
I første halvår blev der i gennemsnit foretaget 5.471 pendlerture med bil pr. dag over Øresundsbron – en stigning på 11,3 pct. i forhold til samme periode i 2023.
Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 701 mio. DKK, hvilket er 54 mio. DKK mere end i første halvår sidste år.

– Pendlingen fik et opsving og tog ekstra fart i andet kvartal, siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbron.
Med et gennemsnit på 19.136 passager om dagen i januar-juni steg Øresundsbrons samlede vejtrafik med 3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Vejindtægterne steg med 21 mio. DKK til 784 mio. DKK i første halvår 2024.
Pendlingen med bil steg med 11,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, og fire ud af ti rejser blev foretaget med det nye periodekort ØresundPENDLARE+, der giver ubegrænset rejseaktivitet til en fast pris.
Fritidstrafikken blandt ØresundGO-kunder steg med i alt ca. 4 pct. i årets første seks måneder sammenlignet med samme periode i 2023.
– Den danske fritidstrafik var rekordhøj sidste år, men fortsætter med at stige. Det forstærker billedet af den store danske interesse for udflugter og ferie i nabolandet. Samtidig gør en svækket svensk krone det stadig attraktivt for danskerne at opleve Sverige, siger Linus Eriksson.
Lastbiltrafikken tegnede sig i gennemsnit for 1.619 passager om dagen, et fald på 2,6 pct. i forhold til samme periode i 2023. Godstrafikken er i løbet af andet kvartal begyndt at stabilisere sig på sidste års niveau.
– Godstrafikken har været faldende i næsten et år efter flere år med stærk vækst. 2024 begyndte også med faldende trafik, men siden april har den ligget mere stabilt på sidste års niveau, siger Linus Eriksson.
Øresundsforbindelsens grønne passager, altså køretøjer der kører på enten el eller brint, er blevet optalt ved at matche betalingsanlæggets teknologi for nummerpladeaflæsning med køretøjsregistre i Danmark og Sverige. I juni 2023 var andelen af grønne passager 8,4 pct. – og den er gradvist steget hver måned til 12,2 pct. i juni i år. Det svarer til en stigning på omkring 45 pct. på et år.
Øresundsbro Konsortiets renteudgifter faldt fra 136 til 97 mio. DKK som følge af faldende inflation og reduceret gæld. Driftsomkostningerne steg med 2 mio. DKK i forhold til den samme periode sidste år.
Årets resultat før værdireguleringer forventes at ligge mellem 1.400 og 1.500 mio. DKK, hvilket er på niveau med sidste års resultat.
Udvikling i vejtrafikken i januar-juni 2024
|
Trafik pr. dag 2024 |
Trafik pr. dag 2023 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
|
|
Personbiler* |
17.143 |
16.573 |
3,4 % |
570 |
|
ØresundGO |
6.377 |
6.145 |
3,8 % |
232 |
|
ØresundBUSINESS |
2.591 |
2.597 |
-0,2 % |
-6 |
|
ØresundPENDLARE |
5.471 |
4.914 |
11,3 % |
557 |
|
Kontant |
2.704 |
2.917 |
-7,3 % |
-213 |
|
Godstrafik** |
1.862 |
1.883 |
-1,1 % |
-21 |
|
Lastbiler >9 m |
1.619 |
1.662 |
-2,6 % |
-43 |
|
Varevogne 6-9 m |
243 |
221 |
10,0 % |
22 |
|
Busser |
131 |
127 |
3,1 % |
4 |
|
Total |
19.136 |
18.583 |
3,0 % |
553 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. Udviklingen i togtrafikken præsenteres i Øresundsindex/Trafikstatistik.
* Personbiler omfatter personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter.
Markedsandel af den samlede Øresundstrafik*
|
Markedsandel i pct. |
|
|
Personbiler |
86,6 |
|
Godstrafik >6 m. |
62,5 |
|
Busser |
84,3 |
|
Total |
83,6 |
* Gælder perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024, hvilket er den seneste periode med aktuelle data.
Hovedposter i resultatopgørelsen (mio. DKK)
|
Jan-jun |
Jan-jun |
Udvikling |
|
|
Indtægter, vej |
784 |
763 |
21 |
|
Indtægter, jernbane |
295 |
291 |
4 |
|
Øvrige indtægter |
10 |
9 |
1 |
|
Indtægter i alt |
1.089 |
1.063 |
26 |
|
Driftsomkostninger |
-134 |
-132 |
-2 |
|
Andre driftsomkostninger |
-8 |
-2 |
-6 |
|
Afskrivninger |
-149 |
-146 |
-3 |
|
Resultat af primær drift |
798 |
783 |
15 |
|
Finansielle poster |
-97 |
-136 |
39 |
|
Resultat før værdireguleringer |
701 |
647 |
54 |
|
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* |
188 |
-61 |
|
|
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* |
25 |
55 |
|
|
Periodens resultat |
914 |
641 |
|
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Ny årsrekord på Øresundsbron – næsten 8 millioner passager29.12.2025 09:35:41 CET | Pressemeddelelse
Med næsten 8 millioner passager i 2025 sætter Øresundsbron ny årsrekord. Brotrafikken steg med 5,5 procent sammenlignet med den seneste årsrekord sidste år. Broens 25-års jubilæum har været præget af stærk fritidstrafik, øget pendling, rekordhøj lastbiltrafik og flere topnoteringer.
Øresundsbron indgår nye rammeaftaler for digital udvikling18.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at forenkle og forbedre den digitale kunderejse hos Øresundsbron fortsætter. Efter et udbud har Øresundsbron indgået flerårige rammeaftaler med seks leverandører, som styrker både produktudviklingen og den interne IT-infrastruktur.
Stigning for alle typer trafik på Øresundsbron28.10.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Flere pendler over Øresundsbron, godstrafikken stiger, og fritidstrafikken slår rekord. Vejtrafikken steg med 6,4 procent i perioden januar–september sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiets resultat før værdiregulering blev 1.363 mio. DKK i perioden januar–september – en stigning på 84 mio. DKK i forhold til året før.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel17.10.2025 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 43. Fra kl. 19 til kl. 03 både den 22. og 23. oktober.
Trafikpåvirkning på Øresundsmotorvejen fra 20. oktober15.10.2025 10:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forvente betydelig påvirkning på Øresundsmotorvejen på grund af kranarbejde ved Københavns Lufthavn. Den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 – i retning mod Sverige – lukkes, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler. Især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen kan dette forårsage køer på strækningen fra d. 20. oktober og frem til slutningen af november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum