Rute 14 får ny asfalt nord for Næstved
Der skal lægges ny asfalt på Rute 14, Suså Landevej og Ringstedgade, nord for Næstved. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne samt i weekender, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.

Fra søndag den 11. august og frem til lørdag den 7. september bliver der udført vejarbejde på henholdsvis en 5,5 kilometer og en 3,5 kilometer lang strækning af Suså Landevej og Ringstedgade (Rute 14) nord for Næstved. De 5,5 km strækker sig fra Herlufmagle og mod nord, mens de 3,5 km går gennem Gelsted og Stenskov.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber samt grusregulering langs rabatterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet betyder, at der spærres for gennemkørende trafik på de nævnte strækninger. Der vil i stedet være omkørsel med skiltning.
Beboere på strækningerne kan med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger køre til og fra deres ejendom.
Mens der køres på affræset overflade, og afstribning mangler, vil hastigheden være nedsat til 50 km/t. Der må derfor forventes lidt længere rejsetid i forbindelse med omkørsel og nedsat hastighed.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel-/fællesstierne langs Suså Landevej og Ringstedgade. Dog skal man være ekstra opmærksom, da arbejdet udføres tæt på stierne.
Arbejdet vil foregå som aften- og natarbejde på hverdage mellem klokken 18.00 og 06.00. Der er planlagt dagarbejde søndag den 11. august fra klokken 12.00 til mandag morgen klokken 06.00 samt søndagene den 18. og 25. august mellem klokken 06.00 og 18.00.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den gamle bro over E45 ved Horsens N <55> rives ned den 27. og 28. september – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne17.9.2025 15:35:45 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Østbirkvej over motorvejen ved Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Rute 11 får ny asfalt ved Korskro17.9.2025 08:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 syd for Esbjergmotorvejen ved frakørsel 73 Korskro. Arbejdet forventes at tage omkring en uge.
Aalborgvej får ny asfalt ved Viborg17.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 25. september og cirka en uge frem vil Vejdirektoratet udskifte to kilometer asfalt på Aalborgvej lige nord for Viborg.
Rute 16 får ny asfalt øst for Viborg16.9.2025 11:03:46 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september begynder Vejdirektoratet at udskifte tre kilometer asfalt på Rute 16 øst for Viborg. Arbejdet udføres i nattetimerne for at give færrest gener for trafikanterne.
Ramper og veje spærres ved Randers N <39> og Sdr. Borup <43> i september16.9.2025 08:50:34 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre arbejde i tilslutningsanlæggene Randers N <39> og Sdr. Borup <43> på E45 Nordjyske Motorvej. Derfor spærres flere ramper og vejstrækninger mellem den 17. og 24. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum