Virksomheden bag restauranterne Jagger og Otto peger på Dagrofa Foodservice som ny leverandør
De næste tre år er det fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, der skal levere råvarer til restauranterne Jagger, Otto og Ritta, som Buzz CPH står bag. Den nye samarbejdsaftale har særligt fokus på kvalitetsråvarer, vækstambitioner og grøn omstilling.
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice og restaurantgruppen Buzz CPH har pr. 1. august taget hul på et nyt partnerskab, der repræsenterer en årlig værdi på et større to-cifret millionbeløb.
Samarbejdsaftalen betyder, at det nu er Dagrofa Foodservice, som leverer råvarer til Buzz CPHs kendte restaurantkoncepter Jagger, Otto og Ritta, der specialiserer sig i hhv. burgere, pizzaer og indiske retter.
Christian Brandt, direktør i Buzz CPH, sætter disse ord på aftalen:
- Vores tætte dialog i forhandlingsforløbet med Dagrofa Foodservice har bekræftet os i, at deres indstilling til markedet er på linje med vores. Her tænker jeg særligt på at udvikle, udfordre og forbedre fødevarebranchen i forhold til emner som bæredygtighed, dyrevelfærd og kvalitet. Vi deler de samme værdier, og det betyder meget for os.
Han uddyber:
- Dagrofa Foodservice hjælper os med en direkte kontakt til industrien. Vi får lov til at tale direkte med producenterne af eksempelvis økologisk oksekød - og det gør, at der opstår en større fleksibilitet og forhåbentlig også nogle udviklingsmuligheder på længere sigt.
Christian Brandt understreger i samme ombæring, at virksomhedens egenproducerede varer fortsat finder vej til menukortet:
- Et af kerneelementerne i vores forretning er vores egenproducerede varer, som for eksempel vores økologiske burgerboller. Vi er glade for, at man hos Dagrofa Foodservice ser positivt på vores egenproduktion og vil hjælpe os med den del af forretningen også.
Dagrofa Foodservice er klar til at hjælpe med både vækst og grøn omstilling
Buzz CPH står i øjeblikket bag 31 lokationer i Københavnsområdet, men der er ambitioner om at åbne flere enheder i de kommende år.
Adm. direktør hos Dagrofa Foodservice, Niels Miles Frandsen, glæder sig over den nye samarbejdsaftale og melder sig klar til at understøtte Buzz CPH på deres vækstrejse:
- Vi er meget stolte over, at Buzz CPH har valgt os som virksomhedens fødevareleverandør. Buzz CPH står bag nogle af de meste kendte og fremadstormende koncepter på den danske madscene, og de har en klar profil, når det gælder at bruge gode råvarer med masser af smag. Samtidig lægger Buzz CPH ikke skjul på, at de gerne vil udvide antallet af restauranter, og den udvikling er vi gearet til at understøtte.
Et centralt element i samarbejdsaftalen omhandler, at Dagrofa Foodservice skal understøtte Buzz CPH i med virksomhedens grønne omstilling.
F.eks. har Dagrofa Foodservice i de senere år investeret investeret i at blive dygtigere mht. dataindsamling og digitalisering, som gør det nemmere at arbejde med bæredygtighed og at imødekomme de stigende afrapporteringskrav.
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, fortæller:
”Vi har brugt mange ressourcer på at blive bedre til at kunne hjælpe og rådgive vores kunder med deres bæredygtighedsarbejde, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i data, der f.eks. beskriver de enkelte varers CO2-udledning. Jeg er helt sikker på, at vi med vores kompetencer er i stand til at understøtte Buzz CPH i deres bestræbelser på at sætte ekstra turbo på den grønne omstilling, som de har meget fokus på.”
Buzz CPH har også planer om at udvide antallet af restauranter ved at etablere restauranter i Norge, og også her kan Dagrofa Foodservice bistå med rådgivning om det norske marked, da NorgesGruppen er en del af ejerkredsen i Dagrofa.
Fakta:
- Buzz CPH repræsenterer koncepterne Jagger, Otto og Ritta, som pt. har 31 lokationer fordelt på Sjælland. Samtidig står virksomheden også bag en populær app med navnet Buzz CPH, der har 100.000 brugere. Virksomheden er stiftet af den tidligere Michelin-kok Rasmus Oubæk, og der er stort fokus på at bruge råvarer af god kvalitet og med god smag: ’Never compromise on quality’. Læs mere på https://www.buzzcph.com/.
Dagrofa Foodservice er en af landets største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag 30 Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
Billeder:
- Vedhæftet er en række billeder, hvor man fra venstre til højre ser Niels Miles Frandsen (adm. direktør i Dagrofa Foodservice), Christian Brandt (direktør i Buzz CPH) og Nabil Habhabi (markedschef hos Dagrofa Foodservice).
Kontaktinformation:
- Anna Katrine Sibbersen, Head of Brand Strategy & Communication i Buzz CPH: ak@buzzcph.dk / 21141441
- Carsten Ritter, Presse- og kommunikationsrådgiver i Dagrofa: carsten.ritter@dagrofa.dk / 5151 5183
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Væksten for Danske Madskatte fortsætter med fuld styrke18.9.2024 06:49:11 CEST | Pressemeddelelse
MENYs Danske Madskatte vokser i omfang og salget har også kurs opad for de danske producenter af madskatte.
Borgerstøttede butikker i vild vækst – 25 nye butikker på mindre end to år16.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.
Deltagerrekord med madglæde og godt håndværk i højsædet12.9.2024 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.400 mad-entusiaster var med, da “Madscenen for professionelle” slog rekorder for både deltagere og udstillere.
Med entreprenant kultur lægger Dagrofa fundamentet til fremtiden11.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa sætter en tyk streg under sin entreprenante kultur med stor selvstændighed blandt andet hos koncernens mere end 535 butikker og 14.000 medarbejdere.
SPAR åbner sin butik i Helsingør den 19. september10.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september slår SPAR dørene op til sit nye supermarked i Helsingør. Kim og Diana Thorning glæder sig til at byde kunderne velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum