Opdateret: Cykelløb og Ironman påvirker trafikken i det nordlige Sjælland
Søndag den 18. august lyder startskuddet til femte etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt fra Roskilde til Gladsaxe. Samme dag afvikles også Ironman Copenhagen i København og Nordsjælland.

RETTELSE: Feltet ankommer til Bagsværd cirka klokken 14.40-15.20, og i det tidsrum vil Ring 04 ved Bagsværd Hovedgade blive spærret.
Der bliver gode muligheder for at se sport i det nordlige Sjælland søndag den 18. august. Her bliver der nemlig afviklet Ironman Copenhagen i København og Nordsjælland, mens der samme dag bliver kørt den sidste etape af PostNord Danmark Rundt fra Roskilde til Gladsaxe.
De to store sportsarrangementer vil samtidig komme til at betyde afspærrede veje, hvilket kommer til at påvirke trafikken i løbet af dagen.
Ironman Copenhagen
Med en rute på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb vil deltagerne i Ironman Copenhagen komme rundt i både København og Nordsjælland, hvor trafikken derfor vil blive påvirket.
Amager Strandpark agerer svømmebane, mens cykelruten tager deltagerne nord for København gennem blandt andet Birkerød og Humlebæk. Herefter er det tilbage til centrum, hvor løbet finder sted langs Københavns Havn.
Cykelruten foregår på en delvis eller helt spærret rute, og trafikanterne må derfor finde alternative muligheder.
PostNord Danmark Rundt
Femte og sidste etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt går i år fra Roskilde til Gladsaxe. Undervejs kommer feltet blandt andet omkring Jyllinge og Høje Taastrup. Feltet ankommer til Bagsværd cirka klokken 14.40-15.20, og i det tidsrum vil Ring 04 ved Bagsværd Hovedgade blive spærret.
På Rute 16 Hillerødmotorvejen vil der omkring Bagsværd være risiko for ophobning af trafik på frakørselsramperne, da der er spærret ind mod Bagsværd. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanter til at køre på et andet tidspunkt eller finde alternative ruter. I Gladsaxe afsluttes der med en lille 5,2 km rundstrækning frem mod målstregen.
Ruten bliver spærret løbende. Det sker typisk 20-25 minutter før, rytterne kommer forbi. Vær opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne vil vejene dog være spærret i en længere periode.
På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Gode råd til trafikanter
Vejdirektoratet opfordrer tilskuere til både Ironman Copenhagen og PostNord Danmark Rundt samt øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
For tilskuere:
- Planlæg, hvor på ruten du vil stå.
- Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.
- Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Planlæg din rute, så du kommer uden om planlagte afspærringer.
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Ulrich Gorm AlbrechtsenPresse- og kommunikationschefDanmarks Cykle Union
Tlf:29 40 02 02ulrich.gorm@cyklingdanmark.dkChristian LarsenPresse- og KommunikationsansvarligIronman Denmark
Tlf:53 31 31 96christian.larsen@ironman.comFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
3. Limfjordsforbindelse: Forundersøgelser begrænser adgangen til området ved Verdens Ende9.10.2025 08:53:40 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende måneder bliver adgangen til området ved Verdens Ende i Lindholm periodevis afspærret, når Vejdirektoratet foretager forskellige forundersøgelser, inden arbejdet med at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse kan begynde. En midlertidig sti er anlagt, så det stadig er muligt at bruge en mindre del af området.
Arbejdet med Nordhavnstunnelen går op i kadence9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør Besix–MTH JV på Nordhavnstunnelen intensiverer arbejdet med støbning af tunnelen. Entreprenøren vil fremover arbejde seks dage om ugen, og på hverdage bliver der arbejdet både om dagen og i aften-/natskifte. Dermed håber entreprenøren at indhente noget af den forsinkelse, der har oparbejdet sig på projektet.
Til- og frakørslerne ved Ejer Bavnehøj Øst <54> på E45 Østjyske Motorvej spærres i nordgående retning8.10.2025 11:17:09 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved Ejer Bavnehøj Øst <54> ad to omgange. Den første spærringsperiode starter fredag den 10. oktober kl. 06.00 og gælder i nordgående retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum