Kulturværftet & Toldkammeret

Genlyd fra Kulturhuset – LIVE indtager Kulturmødet på Mors

8.8.2024 11:24:20 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Den 22. august fra kl. 18 til kl. 21 sætter Kulturhusene i Danmark, Kulturværftet og Regionale Kulturcentre de danske kulturhuses dilemmaer, drømme og dagsform under lup i Monas Hus på Kulturmødet Mors. Gennem samtaler, debat og satire stiller de skarpt på de fællesskaber, der eksisterer i de danske kulturhuse, på de ekkokamre, vi så gerne vil undgå og på de tværfaglige samarbejder, der skal bryde med dem.

Foto: Per Bille Fra Kulturmødet Mors 2023

”De seneste år har en italesættelse af kulturhusenes rolle og værdiskabelse været omdrejningspunkt for de debatter og samtaler, der har været. Med det program vi har udviklet, vil vi gerne starte et andet sted, fordi der er ingen tvivl om, at de danske kulturhuse skaber værdi både på individ- og samfundsniveau. Eksistensberettigelsen er slået fast. Det interessante er at gå dybere ind i, hvordan vi kan udvikle husene, fællesskaberne og partnerskaberne yderligere,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet. 

Genlyd fra Kulturhuset - LIVE  

Programmet med den samlende overskrift Genlyd fra Kulturhuset - LIVE består af tre dele. I første runde byder vært Ditte Okman et panel velkommen på scenen for at vende de dilemmaer, der opstår, når mennesker mødes og organiserer sig. Det er dilemmaer indsamlet forud for Kulturmødet fra både brugere og branche om ensomhed, strukturelle tendenser og dynamikken mellem os og dem. I del to ses nærmere på, hvordan kultur - og naturbranchen kan drage nytte af hinanden, samt på hvordan de uudnyttede muligheder, der er for danske kunstnere, kan kortlægges. Dagen afrundes med et perspektiv fra r8Dios Allan Sindberg og Klavs Bundgaard - to nøglefigurer i dansk kulturliv.

Programmet er støttet af Nordea-fonden.

FAKTABOKSE

TID & STED

Kulturmødet Mors, Monas Hus, torsdag den 22. august kl. 18.00 – 21.00. Det anbefales at komme i god tid pga. begrænset antal pladser.

PROGRAM

Kl.18: Kulturhusenes DILEMMAER

Vært Ditte Okman byder et panel velkommen på scenen for at vende de dilemmaer, der opstår, når mennesker mødes og organiserer sig. Det er dilemmaer indsamlet forud for Kulturmødet fra både brugere og branche om ensomhed, strukturelle tendenser og dynamikken mellem os og dem.

Kl.19.15: Kulturhusenes DRØMME

Samtale 1, kl.19.15:

Vi har en tendens til at samle os i de kamre, vi kender, på den måde risikerer vi ekkokamre, der er blottet for udvikling. Med udgangspunkt i, hvordan kultur - og naturbranchen kan drage nytte af hinanden, skal vi blive klogere på, hvordan vi organiserer os på tværs af brancher. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at åbne - relevante - døre til andre brancher?

Samtale 2, kl.19.50:

Vi skal kortlægge de uudnyttede muligheder, der er for danske kunstnere. En antagelse i Danmark er, at teatre producerer scenekunst, museer kuraterer udstillinger, spillesteder køber koncerter og kulturhuse faciliterer arrangementer. De forkerte ord her er kuraterer, køber og faciliterer, fordi både museer, spillesteder og kulturhuse også er producerende. Spørgsmålet er, om kunstnerne ved det? Og om institutionerne er gode nok til at formidle og skabe de rette rammer for kunsten?

Kl.20.30: Kulturhusenes DAGSFORM

De to jyske mænd, Smørstemmen fra Ikast aka Allan Sindberg og Klavs Bundgaard, fra r8Dio slutter af med en ting eller to om de danske kulturhuse, og om alle de Københavner, der pludselig valfarter til Mors for at være en del af en påstået stor fætter/kusinefest.

KULTURHUSENE I DANMARK

Kulturhusene i Danmark er en landsdækkende, politisk interesseorganisation, der samler landets mange forskellige kulturhuse og repræsenterer deres fælles interesser. Både overfor myndigheder, organisationer og andre relevante aktører, med henblik på at sikre de bedst mulige vilkår for alle kulturhuse i Danmark. Kulturhusene i Danmark repræsenterer over 120 forskellige kulturhuse og kulturelle platforme i hele landet.

Se mere på www.kulturhusene.dk

KULTURVÆRFTET

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events. Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

Se mere på www.kuto.dk

 

REGIONALE KULTURCENTRE

Målet med projektet Regionale Kulturcentre er at skabe nationalt fokus på kulturhusenes roller og potentialer i udviklingen af samfundet. Et regionalt kulturcenter er en moderne model, der løser en række udvidede funktioner, opgaver, partnerskaber og projekter, der går på tværs af kommuneskel, region, civilsamfund og stat. Bag Regionale Kulturcentre står Slagteriet i Holstebro, Kulturværftet i Helsingør, Godsbanen i Aarhus, Maltfabrikken i Ebeltoft, Kulturmaskinen i Odense, KU.BE på Frederiksberg og Spinderihallerne i Vejle, der sammen har skabt et partnerskab, som har til formål, at italesætte og formidle den omfattende værdiskabelse, som kulturhusene genererer i byer og lokalsamfund i hele Danmark til gavn for fællesskaber, kultur, byudvikling, regenerativ turisme, iværksætteri og arbejdspladser. De Regionale Kulturcentre bakkes op af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Holstebro Kommune, Odense Kommune, Frederiksberg Kommune,

Helsingør Kommune og Vejle Kommune

Se mere på www.godsbanen.dk/rkc/

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør
Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør
Thinkalike.dk Kulturværftet
Download
Foto: Per Bille Kulturmødet Mors 2023
Download
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Unge åbner ny ’lejlighed’ i byens gamle kulturhus20.4.2026 15:00:32 CEST | Pressemeddelelse

Den 7. maj åbner Kulturværftet i Helsingør dørene til Lejligheden – et nyt rum på Toldkammeret til unge skabt af unge. Her er målet at give unge endnu større ejerskab og indflydelse på Kulturværftets lokaler, indhold og retning. Åbningen markeres med en housewarming og snoreklip, men Lejligheden er mere end en enkelt begivenhed. Den er kulminationen på flere års arbejde med at invitere unge helt ind i maskinrummet og lade dem være aktive medskabere i kulturhuset.

Silke. Sukker. Sand - Nyt musikdramatisk værk om råstoffer, kolonihistorie og global handel får premiere i Helsingør9.4.2026 09:14:06 CEST | Pressemeddelelse

Silke. Sukker. Sand får premiere i Helsingør den 30. juli. Forestillingen er skabt og instrueret af Marie Dahl og er den første forestilling fra det nye kompagni Marie Dahl Assembly, etableret efter hendes mangeårige samarbejde med Kirsten Dehlholm som medskaber og instruktør på Hotel Pro Forma. Marie Dahl Assembly viderefører erfaringer fra Hotel Pro Formas nyskabende, tværæstetiske scenekunst af høj kvalitet, og bringer det i nye retninger. Silke. Sukker. Sand tager udgangspunkt i de tre materialers rolle gennem historien i verdenshandel, kolonihistorie og nutidens globale økonomi og geopolitik.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye