Ældreminister er nysgerrig på ældreplejen i Billund Kommune
8.8.2024 09:54:27 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard lægger i dag vejen forbi Billund Kommune for at blive klogere på, hvordan kommunen har indrettet sin ældrepleje med udgangspunkt i faste samstyrende teams.

Første stop på ministerens besøg var på rådhuset i Grindsted, hvor hun mødtes med borgmester Stephanie Storbank. Nu går vejen videre til Sønder Omme, hvor ministeren og borgmesteren sammen med en hjemmehjælper skal besøge to borgere.
Billund Kommune er i fuld gang med at udvikle og udrulle en model for samstyrende tværfaglige teams, hvor social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sygeplejersker arbejder tæt sammen med udgangspunkt i den enkeltes behov. De samstyrende teams bliver fundamentet, når den nye ældrelov skal implementeres i Billund Kommune.
”For mig hænger tillid sammen med kvalitet. Med ældrereformen lægger vi op til faste teams i ældreplejen for at sikre kendte ansigter og sammenhæng i indsatsen for den ældre samtidig med, at vi frisætter ældreplejen og fjerner en lang række dokumentationskrav. Arbejdet med at indføre faste teams er allerede i gang i Billund Kommune med gode resultater, som jeg glæder mig til at komme ud at se med egne øjne i dag,” siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Billund Kommunes arbejde med faste samstyrende teams begyndte i 2022 ud fra et ønske om at afprøve nye løsninger, der skaber værdi for både borgerne, medarbejderne og organisationen. De samstyrende teams indebærer bl.a., at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Det øger trygheden for borgerne, når det er kendte medarbejdere, der kommer i hjemmet – og som kender den enkelte og dennes behov. Samtidig vil Billund Kommune gerne give medarbejderne et større frirum i dagligdagen til at tilrettelægge hjælpen med afsæt i kendskabet til de enkelte borgere.
”Vi vil være en kommune, der kan mere - og som løbende skaber nye måder at udvikle rettidig velfærd på. Vores ønske er at skabe en større sammenhæng i vores service med borgerne, hvor de oplever større selvbestemmelse og tryghed i deres forløb. Samtidig er vi optaget af, at medarbejderne anvender mest mulig tid til nærvær og omsorg for borgerne – frem for på unødige dokumentationskrav, som giver begrænset værdi,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Generelt sker der i de kommende år en vækst i andelen af ældre danskere over 80 år – og dermed også en stigning i antallet af borgere, som har brug for hjælp fra det kommunale ældre- og sundhedsområde. Samtidig bliver der færre medarbejdere til at løse opgaverne – og dermed en tiltagende rekrutteringsudfordring. Derfor skal kommunerne kigge på, hvordan opgaveløsningen kan nytænkes, mens borgere og civilsamfund i højere grad bliver inddraget.
Mød ældreministeren
Alle borgere i Billund Kommune har mulighed for at møde ældreministeren og få en snak om fremtidens ældreliv, når hun klokken 11.00-12.00 holder træffetid ved Magion Biblioteket, Tinghusgade 15 i Grindsted.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
Fagligt stærk duo i spidsen for ny kunstfestival i Billund Kommune1.7.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået samarbejde med kunsthistoriker og kurator Anders Berg Jacobsen samt billedkunstner og kurator Sofie Telling Berg om udviklingen af den nye kunstfestival Transformation – Festival for Kunst og Rum. Festivalen er en del af et nyt kultursamarbejde i Trekantområdet og er primært finansieret af kulturaftalemidler fra Kulturministeriet.
Ny leder fundet til Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie1.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Lilholt tiltræder den 1. august 2026 som ny museumsleder hos Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie. Marie kommer med mere end 10 års ledelseserfaring fra kulturområdet og har en kandidatgrad i klassisk arkæologi.
HN Group vinder Den Sociale Virksomhedspris 202617.6.2026 15:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Billund-virksomheden HN Group, der er specialiseret i fremstilling af plastemner, modtager Den Sociale Virksomhedspris 2026 for virksomhedens stærke engagement i at skabe plads til mennesker, som har brug for støtte til at komme i job eller tilbage til arbejdslivet.
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum