HK og Dansk Erhverv: Erhvervsrettet HF skal være en ny og mere praktisk vej til studenterhuen
8.8.2024 07:00:00 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv og HK præsenterer nu en model, som skal sikre, at flere unge søger mod de erhvervsrettede uddannelser. Med fem HF-retninger vil de to organisationer give unge fleksibilitet i kendte rammer og samtidig skabe en ny professionel og praktisk uddannelsesvej.
Flere unge skal søge mod erhvervsrettede uddannelser og på sigt erhvervsrettede jobs. Det har børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, meldt ud som en klar ambition for en ny ungdomsuddannelse i forbindelse med det eftersyn, som ungdomsuddannelserne er igennem lige nu.
Det er en ambition, som Dansk Erhverv og HK deler, og derfor foreslår de to organisationer en ny uddannelsesmodel, der giver unge fleksibilitet i uddannelsesvalget uden at gå på kompromis med undervisningskvaliteten og samtidig i en ramme, de unge og deres forældre kender: en erhvervsrettet HF med fem retninger, hvor de fire spejler hovedindgangene til erhvervsuddannelserne, samt en almen retning som i dag. På den måde bliver vejen videre i erhvervsuddannelserne smidig for dem, som vælger det, samtidig med at muligheden for videregående uddannelser bevares gennem studiekompetence svarende til HF. Det betyder også, at de knap 50 EUX-uddannelser, vi har i dag, nedlægges, hvorved de unges valg af en erhvervsrettet vej gøres mere enkelt.
-Vi er optaget af, at kommende ændringer samlet set styrker de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og sikrer, at der er ressourcer til at investere i god undervisning og uddannelser af høj kvalitet. Den opgave mener vi bedst løses ved at gøre det enkle og bygge på det eksisterende. Det betyder også, at de erhvervsrettede spor i den nye HF skal udbydes på de institutioner, som i forvejen har kulturen, lærerkræfterne, faciliteterne og udstyret til det, frem for at bruge store ressourcer på at opbygge nye erhvervsrettede uddannelsesmiljøer på almene gymnasier, siger Claus Rosenkrands, uddannelseschef i Dansk Erhverv.
En af de store fordele ved HK og Dansk Erhvervs model er, at den forenkler indgangen til ungdomsuddannelserne for unge uden at begrænse deres muligheder. Det gør valget af en erhvervsrettet vej lettere for flere af de unge, der er i tvivl om, hvad de kan og vil, da de får tid til faglig fordybelse i både teori og praksis og til afklaring af deres videre uddannelsesvalg i et stærkere klassefællesskab.
-Vi ønsker at skabe en ny professionel vej, der kan tiltrække flere unge, og ikke alene de unge, der ikke kunne komme på gymnasiet. Den er ikke tænkt som et vedhæng eller en dårlig kopi af noget andet. Den skal tiltrække dem, der har lyst til at bruge deres kompetencer og evner til at kombinere teori med praksis. For alt for mange sidder derude i gymnasieklasserne i dag og ville være lykkeligere et andet sted, siger Anja C. Jensen, forbundsformand i HK.
Introduktionen af det erhvervsrettede HF giver samtidig muligheden for at skabe et nyt og mere moderne syn på, hvad der er dannelse, og hvordan den opnås.
-Vi ønsker med dette også at vise og skabe en mere arbejdsmarkedsrettet dannelse for de unge. En dannelse, der er rundet af kompetencer og viden, som giver faglig selvtillid, demokratisk selvtillid og selvtillid på arbejdsmarkedet. En dannelse, der kan give de faglærte endnu mere grund til at ranke ryggen. Derfor efterlyser vi også politisk mod til at diskutere, hvordan der undervises, af hvem og i hvad. Der er masser af værker og kilder, der kunne være mere relevante for vores unge at gennemgå og analysere i dansk end folkeviser og Karen Blixen, siger Anja C. Jensen.
Forankringen af den nye uddannelses erhvervsrettede spor på institutioner, der i forvejen udbyder erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser, er afgørende for de to organisationer.
-Løsningen på, at vi får færre unge, er ikke at sprede de faglige miljøer yderligere ud, men i stedet at styrke dem. Vi er ikke blinde for, at der kan være behov for mere håndholdte løsninger i de mest tyndt befolkede områder, men det må kunne løses gennem stærke og forpligtende samarbejder mellem erhvervsskoler og gymnasier i de pågældende nærområder, siger Claus Rosenkrands.
Kontakter
Lars Ohlsen
Pressechef
Dansk Erhverv
M.: +4541870818
T.: +4533746764
LAO@DANSKERHVERV.DK
Marie Grabow WestergaardPresse - og kommunikationsrådgiver (interim)HK Danmark
Tlf:60387137Marie.grabow.westergaard@hk.dkVedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
