Region Midtjylland overvejer en sikret institution i Vestdanmark
7.8.2024 17:00:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Der er på landsplan behov for flere pladser til voksne udviklingshæmmede, der har fået en dom. Derfor skal regionens politikere nu tage stilling til, om de er interesserede i at oprette og drive en sikret institution i Vestdanmark som en pendent til Kofoedsminde på Sjælland.

Baggrunden er, at Region Midtjylland har fået en forespørgsel fra de fem rammesekretariater for socialområdet, der repræsenterer landets 98 kommuner. Forespørgslen går ud på, at regionen skal tilkendegive en eventuel interesse for at oprette og drive en sikret institution i Vestdanmark.
- Vi har erfaring med det højt specialiserede område, og vi leverer høj kvalitet i behandlingen og har i forvejen kendskab til denne borgergruppe. Og så har vi det rette personale med de rette faglige specialistkompetencer til at håndtere disse borgere. Derfor er det en opgave, vi er åbne over for i udvalget, siger Else Søjmark (S), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget, der har drøftet sagen på udvalgsmødet onsdag.
Der er endnu ikke konkrete planer om, hvor en eventuel sikret institution skal ligge i Region Midtjylland. Der er tale om en institution, hvor de anbragte borgere er bag høje hegn med flere sikringssystemer.
Da der i den nuværende afklaringsfase er usikkerheder i forhold til dimensionering, anlægsøkonomi og beliggenhedskommune, fremgår det af regionens interessetilkendegivelse, at Region Midtjylland alene tilkendegiver interesse i at indgå i dialog, samarbejde og afdækning omkring muligheder for etablering og drift af en sikret institution.
Regionsrådet skal tage stilling til sagen
Regionsrådet skal 21. august tage stilling til, om de følger udvalgets interesse for at byde ind på opgaven.
Det er dog Social- og Boligstyrelsen, der endeligt skal pege på en løsning, der dels kan tage presset af pladserne på Kofoedsminde, men som også kan bidrage til en vis fremtidssikring af antallet af pladser til disse borgere.
Ud over den vestdanske løsning kunne alternativet være at tilpasse Kofoedsminde på Sjælland, som huser landets voksne domfældte udviklingshæmmede, som har begået personfarlig kriminalitet.
Kontakter
Else Søjmark (S)
Formand for Psykiatri- og socialudvalget
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ris og ros til Region Midtjyllands hospitaler18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 patienter har vurderet deres oplevelser med Region Midtjyllands hospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025
Ny direktør skal omsætte politiske beslutninger og sikre administrativ fremdrift i en reformtid4.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anna Trige Lindberg tiltræder 1. april 2026 som direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland.
Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Gødstrup3.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mikkel Seneca bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. april 2026.
Bedre adgang til egen læge med rekordmange nye ydernumre26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager nu et vigtigt skridt for at sikre, at flere kan få hurtigere og bedre adgang til deres praktiserende læge. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2026.
Koncerndirektør Anders Kjærulff går på pension20.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en mangeårig karriere i den offentlige sektor går koncerndirektør Anders Kjærulff nu på pension fra Region Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum