Mave- og Tarmkirurgi får ny cheflæge med omfattende erfaring
14.8.2024 11:00:40 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Anders Husted Madsen kommer fra en stilling som ledende overlæge med ansvar for Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Gødstrup, og bringer en omfattende erfaring og en solid klinisk faglig baggrund til stillingen som cheflæge for Mave- og Tarmkirurgi.

Anders Husted Madsen kommer fra en stilling som ledende overlæge med ansvar for Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, hvor han ledelsesmæssigt siden 2023 har bidraget til en positiv udvikling af sengeafsnittet som en attraktiv arbejdsplads, der er kendetegnet ved at have høj ekspertise, et godt tværfagligt samarbejde og en stærk holdånd.
Han blev ansat som overlæge på Mave- og Tarmkirurgi i 2014, hvor han som overlæge og specialist i behandling af tyk- og endetarmskræft og komplekse polypper i endetarmen sammen med de øvrige overlæger i det kolorektale kirurgiske team har været med til at indføre nye metoder til udredning og behandling, hvilket afdelingen varetager på højt niveau.
Som leder af afdelingens kirurgiske forskningsafsnit fra 2017 til 2023 har han været med til at øge forskningsaktiviteterne væsentligt. I alt fire ph.d.-projekter udgår fra det voksende forskningsafsnit, hvoraf tre af projekterne har fokus på at indhente viden om uddannelse og kompetencevurdering af kommende kirurger.
Ambitionerne for forskningsafsnittet går på fortsat at understøtte forskningsafsnittet og udvide feltet til at omfatte flere grene af afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi, herunder sygeplejeforskning.
Anders Husted Madsen har desuden haft rollen som uddannelsesansvarlig overlæge i fire år, og har været postgraduat klinisk lektor i kirurgi i Videreuddannelsesregion Nord i ni år. Han er i dag i gang med at tage en Master i Offentlig Ledelse.
Som cheflæge kommer Anders Husted Madsen til at lede afdelingen i samarbejde med chefsygeplejerske Annette Nordstrøm.
Pressekontakt
Merete Friis Jeppesen
Kommunikationskonsulent
Telefon: 2962 4447
E-mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Årets LUP-resultat fra Regionshospitalet Gødstrup: Styrket samarbejde giver høj patienttilfredshed18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 viser, at den højeste tilfredshed findes blandt patienter, der indlægges akut. På otte ud af ni spørgsmål er resultatet bedre end landsgennemsnittet.
Gødstrup-forskere undersøger blodtrykket hos 10.000 skoleelever5.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse dage går Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, i gang med at undersøge blodtrykket hos 10.000 skolebørn. Forskningsprojektet skal forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Kunstprojekt skaber hjemlighed og varme for kræftsyge og deres pårørende4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Tapeter i varme farver og lys der reflekteres på væggene. Et stort kunstprojekt, der skaber mere ro og tryghed for nogle af vores mest syge patienter, er netop indviet i Kræftklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.
Rikke Louise Østergaard bliver ny chefsygeplejerske i Kræftafdelingen4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Rikke Louise Østergaard tiltræder som chefsygeplejerske i Kræftafdelingen den 1. april 2026.
Danmarks bedste fødeafdeling får ny chefjordemoder3.3.2026 13:44:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 bliver Charlotte Sander Andersen ny chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum