Nyt fodboldhold i Aarhus skal skabe fællesskab og livsforandringer for udsatte borgere
12.8.2024 07:00:00 CEST | Ombold | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune, VSK Aarhus og OMBOLD er gået sammen om at bekæmpe ensomhed, social isolation og misbrug gennem fodbold og fællesskab. Nu bliver der oprettet et særligt hold i VSK Aarhus, hvor alle, der kæmper med sociale udfordringer, kan spille fodbold gratis hver uge.

Fodboldanlæggene i Aarhus Kommune lægger hver dag græs til tåhylere, indersidespark og high fives blandt store som små. Det giver socialt samvær og point på sundhedskontoen – fysisk såvel som psykisk. Men mennesker, der kæmper med hjemløshed, psykisk sårbarhed eller misbrug, er sjældent en del af fællesskabet i de traditionelle fodboldforeninger og går derfor glip af de gavnlige effekter af fodbolden.
Men det skal der laves om på nu.
I et nyt initiativ åbner VSK Aarhus døren til fodboldbanerne og klubhuset for alle, der kæmper med udsathed. Helt konkret vil klubben tilbyde en ugentlig gratis fodboldtræning, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor der tages højde for spillernes fysiske, mentale og sociale udfordringer.
Initiativet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, VSK Aarhus, DBU Jylland, DBU og OMBOLD, og sigter mod at styrke både de sociale kompetencer og den fysiske sundhed hos deltagerne.
Foreningslivet er en vigtig del af hverdagen for mange aarhusianere, men har man sociale udfordringer, kan vejen til den lokale klub være uoverskuelig. Nu rykker vi sammen om at åbne foreningslivet op, så også udsatte kan få del i de positive sociale og sundhedsmæssige gevinster, der er ved at være en del af et fodboldhold. Vi glæder os til at se spillerne give den gas på banen og blive en del af fællesskabet, som ofte holder ved, når kampen er fløjtet af, siger Henriette Halgaard, chef for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune.
Et godt samarbejde er vejen til succes
Den nye træning i Aarhus er en del af projektet Inklusion i fodbold Danmark, hvor målet er at få flere udsatte mennesker til at blive en del af de lokale fodboldklubber, og ifølge OMBOLDs direktør, Martin S. Pedersen, er potentialet stort i Danmarks andenstørste by.
- Der skal gøres en ekstra indsats, hvis mennesker ramt af hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed skal ud på fodboldbanerne og være en del af det traditionelle foreningsliv. Den indsats er Aarhus Kommune og VSK Aarhus klar på at levere, og derfor er jeg helt sikker på, at vi sammen kan få skabt de optimale betingelser for, at udsatte borgere i Aarhus kan blive en del af et fællesskab, hvor fodbolden som omdrejningspunkt - et fællesskab hvor vores erfaring fortæller os, at målgruppen rykker sig både mentalt og fysisk og dermed får et bedre liv.
I den lokale fodboldklub, VSK Aarhus, ser man frem til, at de nye klubspillere træder ind over kridtstregerne:
- I VSK Aarhus har vi en vision om, at alle skal have mulighed for at være en del af fællesskabet i vores klub, uanset hvilket fodboldfagligt niveau man har, og uanset hvad man ellers kommer med i bagagen. Derfor glæder vi os enormt meget til at byde vores nye spillere velkommen i klubben. Jeg er sikker på, at det kommer til at være en win/win for alle parter, for vi kan med garanti lære en masse af vores nye spillere, og vi kan samtidig skabe et trygt fodboldfristed for dem, fortæller Martin Christensen, formand i VSK Aarhus.
Bag projektet, der er støttet af Nordea-fonden, står OMBOLD, DBU og DBU Bredde. Ambitionen er at inkludere mindst 360 udsatte mennesker om året i traditionelle fodboldforeninger i 12 forskellige kommuner og klubber. På længere sigt er målet, at konceptet skal udbredes til kommuner i hele landet, så udsatte mennesker får bedre muligheder for at blive en del af foreningsidrætten i Danmark.
Læs mere om projektet her: https://ombold.dk/inklusion-i-fodbold-danmark
Mere information
OMBOLD-holdet træner hver mandag fra kl. 12.30 til 14.00 i VSK Aarhus, Hvidkildevej 17, 8240 Risskov.
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Tre organisationer går sammen om at åbne flere veje ind i idrætten21.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet samles tirsdag den 22. september i Hafniahallen i København, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder inviterer til Idræt & fællesskab. Her kan deltagerne prøve alt fra fodbold og badminton til yoga, discgolf og dart. Dagen skal samtidig styrke samarbejdet på tværs af socialidrætten og give flere adgang til forskellige aktiviteter og tilbud. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen.
200 mennesker i udsatte positioner samles til idrætsdag i København18.9.2026 09:37:01 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 22. september samles 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet i Hafniahallen i Valby, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder for første gang inviterer til Idræt & fællesskab. Deltagerne kan prøve alt fra fodbold, badminton og floorball til yoga, discgolf, dart og petanque. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen. Medier inviteres med.
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum