Pæne prisstigninger på bolig i årets første halvår
9.8.2024 06:00:00 CEST | Estate | Pressemeddelelse
Siden januar er boligpriserne herhjemme steget mellem 3 og 3,5 pct. Størst har stigningen været på ejerlejligheder. Om udviklingen fortsætter, afhænger i høj grad af renteudviklingen, lyder vurderingen.

Det har været godt at være dansk boligejer i første halvår af 2024. Fra januar til og med juni måned er boligpriserne nemlig steget mellem 3 og 3,5 pct. på landsplan, afhængig af om der er tale om ejerlejligheder, villaer eller sommerhuse.
Mens kvadratmeterprisen på villaer i perioden er steget fra 16.767 kr./m2 til 17.408 kr./m2, er den for ejerlejligheder steget fra 34.279 kr./m2 til 35.317 kr./m2. For sommerhuse er kvadratmeterprisen steget fra 22.580 kr./m2 til 23.377 kr./m2. Det viser en opgørelse fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
-Når man tænker på, hvor tumultarisk verden har været i de seneste seks måneder med geopolitisk uro, krige og konflikter, er det faktisk ejendommeligt, at vi i vores lille økonomi har kunnet opleve sådan en optur på boligmarkedet. Det viser om noget, hvor stærk dansk økonomi er, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Hvis man er ejer af en bolig, som ved årets start havde en handelsværdi på 3 mio. kroner, vil man på papiret have tjent ca. 100.000 kroner ved udgangen af juni.
-De prisstigninger, vi har været vidner til på boligmarkedet siden januar, fortæller at optimismen på det danske boligmarked er stor. I kroner og ører svarer det til, hvad en stor gruppe danskere i gennemsnit tjener ved at gå på arbejde i samme tidsperiode efter skat. Og i tilfældet med salg af boliger er provenuet som udgangspunkt skattefrit, hvis man selv har boet i boligen på salgstidspunktet, siger Thomas Hovgaard.
Han deler samtidig flere eksperters forventning til, at boligpriserne kommer til at fortsætte med at stige i den kommende tid.
-Den eneste faktor, som ser ud til at kunne komme i vejen for de forventede stigninger, er renteudviklingen. Hvis renten falder som ventet, vil det understøtte en fortsat stigning i boligpriserne. Men sker det modsatte, hvilket er en mulighed, hvis den økonomiske udvikling på et tidspunkt skal dæmpes, så kan renterne komme til at stige. Og i det scenarie vil vi formentlig se faldende eller minimum stabiliserende priser, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum