Ørsted A/S

Ørsted lancerer verdens første driftskampagne med fragtdroner til tung last

7.8.2024 08:00:00 CEST | Ørsted A/S | Pressemeddelelse

Del

I et nyt projekt på havvindmølleparken Borssele 1 & 2 i Holland har Ørsted som det første selskab i verden taget fragtdroner til tung last i brug til driftsopgaver. Dette banebrydende tiltag er et stort fremskridt inden for operationel effektivisering og sikkerhed i havvindindustrien. Dronerne har transporteret last fra et fartøj til alle 94 vindmøller på Borssele 1 & 2 Havvindmøllepark.

Med udgangspunkt i tidligere forsøg og erfaringer med droner fra andre havvindmølleparker bruger Ørsted droner på 70 kg, der har et vingefang på 2,6 meter, til at transportere last på op til 100 kg ud til vindmøllerne i forbindelse med en driftskampagne. Konceptet blev testet sidste år på havvindmølleparken Hornsea 1 i Storbritannien.

I det konkrete projekt har Ørsted besluttet sig for at opdatere kritisk evakuerings- og sikkerhedsudstyr på alle vindmøllerne. Normalt sejler et fartøj fra vindmølle til vindmølle og løfter med en kran kassen med udstyr op på overgangsstykket mellem fundament og vindmølle. Herefter blev kassen ved hjælp af vindmøllens kran transporteret op til nacellen og derefter op til toppen af vindmøllen. Fragtdronerne flyver i stedet frem og tilbage fra et skib og direkte op til toppen af nacellen på hver vindmølle. Det tager ca. fire minutter pr. vindmølle for dronen at flyve fra skibet op på toppen af vindmøllen, hvorimod den tidligere tilgang kan tage omkring seks timer. Hvis man medregner den tid, som det tager for skibet at sejle ud til havvindmølleparken, mellem møllerne og tilbage til land, så har Ørsted kunnet gennemføre opgaverne på Borssele 10-15 gange hurtigere end normalt.    

Rasmus Errboe, kommerciel direktør og viceadministrerende direktør hos Ørsted, siger:

”Ørsted har ført an i havvindens rejse fra niche-teknologi til en konkurrencedygtig kilde til vedvarende energi i stor skala. Vi har nogle gange taget store skridt, for eksempel ved at introducere nye og større havvindmøller, men vi har også hele tiden taget mange nye og innovative idéer fra tegnebrættet og ud i den virkelige verden. Dronerne på Borssele 1&2 er et godt eksempel på dette, da de forbedrer sikkerheden, mindsker CO2-udledninger og reducerer omkostningerne ved at drive en havvindmøllepark. Alt dette bidrager yderligere til at forbedre de fundamentale, kommercielle værdier ved havvind for investorer, regeringer og virksomheder.” 

Ved at bruge droner til at transportere last til Borssele 1 & 2 kan Ørsted reducere omkostninger, spare tid og øge sikkerheden og effektiviteten i driften. Droner giver færre driftsforstyrrelser, da det ikke er nødvendigt at standse vindmøllerne, mens lasten bliver leveret. Dette reducerer risici og øger sikkerheden for dem, der arbejder på vindmøllerne, og det minimerer behovet for adskillige sejlture, hvilket igen nedbringer CO2-udledningen.

Ørsted fører an i branchen med at bruge droner i større omfang og på et konkret projekt. Selskabet søger aktivt samarbejdspartnere blandt de bedste droneoperatører og -serviceudbydere for at styrke forsyningskæden.

Banebrydende innovation inden for havvind
Den nye teknologi er et vidnesbyrd om Ørsteds tilgang til innovation, som har været kernen i Ørsteds forretning helt fra begyndelsen, og som har været med til at udvikle havvind fra at være et demonstrationskoncept til en global energiteknologi.

De teknologiske fremskridt har allerede nedbragt omkostningerne for vedvarende energi og gjort det til et konkurrencedygtigt alternativ til fossil energi, og Ørsted mener, at man fortsat kan udnytte den nyeste teknologi til at gøre grøn energi endnu billigere og mere pålidelig, effektiv og bæredygtig i hele værdikæden. Ørsted har for nylig testet en ny teknologi, der yderligere forbedrer installation af fundamenter, samt anvendt et ubemandet fartøj til indsamling af data ude på havet.

Ørsted råder over interne kompetencer inden for forskning og udvikling anført af et team med stor videnskabelig og teknisk ekspertise, som arbejder på mere end 300 forskellige projekter, og virksomheden har indgået samarbejde med mere end 50 universiteter og forskningsinstitutter, hvilket er med til at føre de bedste idéer fra laboratoriet ud til felten.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ørsted Media Relations
Michael Korsgaard
mikon@orsted.com
99 55 94 25

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.900 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. (10,6 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på FacebookLinkedIn, Instagram og X.

Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet26.1.2026 12:30:10 CET | Pressemeddelelse

Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.

Ørsted ranked as a global sustainability leader by Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Press release

Ørsted takes ninth place in this year’s Corporate Knights Global 100, which ranks the most sustainable companies in the world based on an assessment of the companies’ sustainability performance. This is the ninth year in a row that Ørsted is included on the Global 100 list of the most sustainable companies in the world. Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations at Ørsted, says: “We’re pleased to be recognised as a global sustainability leader by Corporate Knights and to be ranked among the top ten most sustainable companies in the world again this year. Our ambition is to bring more green electrons to the grid in a sustainable manner, and we’re fully committed to helping communities, companies, and countries decarbonise through green, secure, and affordable energy.” The main drivers behind Ørsted’s continued high ranking are its high shares of sustainable revenue (91 % in 2024) and sustainable investments (99 % in 2024). In 2025, Ørsted achieved its industr

Ørsted kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder af Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse

Ørsted indtager en niendeplads i dette års udgave af Corporate Knights' Global 100, der rangerer de mest bæredygtige virksomheder i verden baseret på en vurdering af virksomhedernes indsats inden for bæredygtighed. Det er niende år i træk, at Ørsted er blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Ingrid Reumert, Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted, siger: "Vi er glade for at blive anerkendt af Corporate Knights som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og for at blive kåret som en af de ti mest bæredygtige virksomheder i verden igen i år. Det er vores ambition at levere flere grønne elektroner til elnettet på en bæredygtig måde, og vi arbejder hårdt på at hjælpe lokalsamfund, virksomheder og lande med at nedbringe deres CO2-udledninger ved hjælp af grøn, sikker og omkostningseffektiv energi." Hovedårsagen til Ørsteds fortsat høje placering i Global 100-indekset er, at virksomheden genererer en stor del af sin omsætnin

All wind turbines installed at Ørsted’s 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan20.1.2026 09:00:00 CET | Press release

The installation of the last wind turbine at the 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan was completed last week, marking a successful conclusion of the wind turbine build-out and a landmark milestone for the offshore wind industry in the Asia-Pacific region. Located 35–60 kilometres off the coast of Changhua County, Taiwan, Greater Changhua 2b and 4 comprises 66 state-of-the-art 14 MW SG 14-236 wind turbines. Offshore construction of the 920 MW project began in February 2025, with wind turbine installation commencing in April last year, executed by wind turbine supplier Siemens Gamesa using Cadeler’s newly built installation vessel, Wind Maker. The Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms are the first of their kind in the Asia-Pacific region to supply renewable electricity to Ørsted’s corporate customer on the project under a corporate power purchase agreement signed in 2020. Since achieving first power in July 2025, the project has been delivering renewab

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye