Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur
Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS
Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.
En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.
Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.
“Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man - som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav - på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.
“Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Fastfrysning af pensionsalderen på 70 år vil koste 85 milliarder kroner årligt20.9.2024 08:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastfrysning af pensionsalderen på 70 år vil koste statskassen 85 milliarder kroner årligt, viser ny beregning fra CEPOS. For det beløb kan man letten skatten for over 50.000 kr. årligt for en arbejderfamilie
Ny CEPOS-analyse: Her er kommunerne, der løfter 9. klasseelevernes beståelsesprocent mest19.9.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af 9. klasses elever, der består de obligatoriske prøver, er faldet. Men en ny CEPOS-analyse viser markante forskelle mellem kommunerne i deres evne til at løfte elevernes beståelsesprocent – selv når der tages højde for socioøkonomisk baggrund. Se, hvilke kommuner der klarer sig bedst
CEPOS: Sundhedsreformen rummer lyspunkter – men store problemer består18.9.2024 12:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens nye udspil til sundhedsreform
CEPOS: Mere centralisering og gæld i EU er farligt for Danmark9.9.2024 19:13:40 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Draghi-rapporten, som konkluderer, at EU's økonomiske vækst i de sidste to årtier har haltet efter USA's, mens Kina hurtigt har indhentet EU og USA. "Mario Draghi har ret i, at produktiviteten i EU vokser for langsomt, og at gabet til USA vokser. Det er også rigtigt, at udviklingen af Det Indre Marked er gået i stå, og at reguleringsbyrden er steget voldsomt. I Danmark tegner EU sig for en større del af regelvæksten end Folketinget de sidste 35 år,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. En del af Draghi-rapportens anbefalinger, der blev offentliggjort mandag, er i bedste fald udtryk for politisk ønsketænkning snarere end sund økonomisk politik, mener Otto Brøns-Petersen. “idéerne om at øge centraliseringen og gældsoptagelsen i EU er en farlig vej. Industripolitik, statsstøtte og protektionisme vil skade produktiviteten. Det er et blålys, at vi skulle blive rigere af en mere ambitiøs klimapolitik og øget fo
Ny CEPOS-analyse: Enlige forsørgere rammes af lavindkomstfælder - nænsom boligstøttereform kan hjælpe3.9.2024 11:18:58 CEST | Pressemeddelelse
Enlige forsørgere har lille gevinst ved lavtlønsjob og høj marginalskat. Nænsom boligstøttereform kan reducere disse udfordringer, samtidig med at der sikres et rimeligt forsørgelsesgrundlag, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum