Et af verdens største modehuse dropper pels
Det italienske modehus Max Mara har netop meddelt, at det nu bandlyser al pels fra sine kollektioner. Beslutningen er truffet efter et langvarigt, internationalt pres fra dyrevenner, som har ført kampagne imod modehusets salg af pels fra ræve, mink og mårhunde. Det er en kæmpe sejr, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima.

Det tog 270.000 e-mails, 5000 telefonopkald og utallige opslag på sociale medier, men vi gjorde det! Modekonglomeratet Max Mara stopper med at bruge pels. Fremover vil modehuset, der står bag mærker som Sportmax, Marina Rinaldi og Weekend at Max Mara, ikke længere have døde pelsdyr på samvittigheden.
Fra Max Mara-direktør lyder det nu: “Max Mara (...) har vedtaget en pelsfri politik og har ingen intentioner om at introducere pels i nogen kommende kollektion (...)".
Max Mara har netop offentliggjort beslutningen, som altså er truffet efter, at den globale koalition Fur Free Alliance med Animas direktør Joh Vinding i formandsstolen har ført kampagne for en pelsfri politik. I en koordineret indsats har blandt andet modeinteresserede borgere fra hele verden kontaktet Max Mara og opfordret firmaet til at vedtage en pelsfri politik.
Pels er passé
“Det er en kæmpe sejr, at Max Mara dropper pels, og man må bare sige, at det endnu engang bliver slået fast med syvtommersøm, at pels er passé”, udtaler Joh Vinding og uddyber:
“Pelsfarme er helvede på jord for dyrene, og det er de fleste forbrugere i dag godt klar over. Derfor er det naturligt, at det ene modehus efter det andet i disse år imødekommer det internationale pres fra dyreværnsorganisationer og fjerner pels fra kollektionerne”.
Fakta
-
Modehuse som Prada, Versace, Gucci og Balenciaga har alle droppet pels. Globalt har langt over 1.500 mærker og modehuse vedtaget pelsfrie politikker.
-
Modehuset Max mara har over 2500 butikker i 105 lande.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkLinks
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
Protest mod tyrefægtning foran spansk ambassade4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima kræver, at Spanien fjerner tyrefægtning som en del af landets officielle kulturarv. Næsten 70.000 danskere og over 715.000 spaniere bakker op om kravet.
Ny ekspertrapport: Alvorlig lidelse er uundgåelig på pelsfarme30.7.2025 17:29:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny udtalelse fra EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd slår fast, at der er alvorlige problemer med dyrevelfærden på pelsfarme og ingen mulighed for at ændre på dette i de nuværende bursystemer. Samtidig viser ny måling, at et stort flertal af danskere tager afstand fra at opdrætte dyr for deres pels.
Anima tilbyder Coop-direktør et kursus i ledelse: udfas turbokyllinger nu29.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima skruer op for presset på Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen, i en ny kampagne. Med helsidesannoncer i landsdækkende medier inviteres direktøren på et gratis ”ledelseskursus i dyrevelfærd” – et lynkursus i turbokyllingers virkelighed og i, hvordan en ansvarlig leder tager de rigtige beslutninger og udfaser salget af alle turbokyllinger i Coop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum